SOLSTRÅLER OG SPONTAN SHOPPELYST

I morges blev vi enige om, at bruge dagen sammen, og selvfølgelig skulle vi på tur med banditterne i det gode vejr. 

image

Vi besluttede os for at tage bussen ind til Aarhus. Vi har jo lige fået løn, og så opstår der som regel en trang til at shoppe, så det var lige hvad humøret var til i dag. Begge drengene sov, da vi kom ind til byen, så det var oplagt at starte dagen med frokost til os mødre. Det var faktisk dejligt, for så havde vi lige et sjældent øjeblik, til ren og skær venindehygge.

Vi gik på en restaurant der hedder Italia, der ligger ved åen i Aarhus. Der var der nemlig mulighed for at spise udendørs, hvilket var et must, så vi kunne nyde solen under middagen, imens drengene kunne sove i skyggen. Vi bestilte pizza med ruccola og parmaskinke, samt en Caesar favorit salat til deling. Pizzaen var virkelig lækker, men det er også vores begges yndlings-pizza. Desværre var salaten skuffende og kedelig, den havde ihvertfald intet med Caesar salat at gøre. Den lignede mest af alt, noget en femårig kunne bikse sammen. 😀 Drengene vågnede selvfølgelig ligesom maden blev serveret, og så sad de og hyggede sig i hver sin klapvogn, imens at de smagte lidt fra vores tallerkener.

image

Da vi havde spist os mætte, gik vi i magasin, for at give drengene en tør mås. Vi lurede også i børnetøjs-afdelingen, hvor der er en del lækkert tøj på udsalg. Vi trænger begge til nyt tøj til OS selv, så vi besluttede at lade fristelserne hænge, og gemme pengene til selvforkælelse. At vi så aldrig rigtig nåede i særlig mange butikker, der forhandler voksenting, er en anden sag. Tilgengæld fik vi købt lidt lækre udsalgsgodter til banditterne i H&M. De har den alder lige nu, hvor vi både kan købe i babyafdelingen (80/86) og i afdelingen med tøj for de større drenge (næste str. 92) Det betyder dobbelt op på udsalg, hep hey. Det er jo noget der passer os og vores pengepunge. Se et lækkert sæt Janne kom hjem med til Villads, han bliver ret sej i sit nye tøj!

image

Banditterne fik frokost i det fri, menuen stod på spagetti på glas fra Semper. Når vi er på tur, får de ind i mellem lov, til at få sådan et måltid. Det er dejlig let at have med på farten, og de elsker det! Til dessert fik de danske jordbær, der smagte af sommer ! Købt i Føtex til sølle 15.- Så er det tip givet videre. 🙂 Imens de sad og spiste, kom der en ældre dame forbi. Hun var rigtig sød og snakkede med drengene, der var helt vilde med hende. Efter at vi har fået børn, kommer der altid en masse mennesker hen for at hilse og snakke, hvilket som regel er rigtig hyggeligt. Det er dejligt at se, hvordan drengenes humør smitter, og bringer smil hos dem vi møder på vores vej.

 

Det var meningen, at vi ville på biblioteket, hvor der eftersigende skulle være et godt legeområde. Men vi var alle 4 ved at være trætte, så vi valgte at ”stoppe imens legen var god” og vendte snuden mod bussen i stedet. Banditterne var  i højt humør på vej hjem. De synes, at det er så fedt at køre i bus, og vil gerne op at stå, for at få det hele med. Vi elsker at se deres begejstring, over de små og simple hverdagsting. Man får sat tingene i perspektiv, når man bliver mor. Og vi glæder os over de små ting sammen med dem, for de har da ret i, at bussen ikke er så ringe endda, at det er mega sejt at klappe kage, og at det er det fedeste i verden, at få lov til, selv at ”styre” klapvognen!

Her er lidt stemningsbilleder fra vores shoppetur til Aarhus. Som i kan se, har det været endnu en fantastisk dag på barsel! 🙂

image

image image image image image image image image image

 

Har i også nydt solen i dag? Kender i det med, at man tager på shopping, for at forkæle sig selv, men endnu engang kommer hjem med tøj til barnet?

Tak fordi du læste med! <3

Janne og daniella 2

 

Følg bloggen på Facebook her.

EBAYFUND #3

Villads skal ikke mangle noget til hans allerførste fødselsdag, og derfor er der både bestilt helium, tonsvis af balloner, smukke servietter, sugerør, flagranke og dekorationer.

I anledningen af den store dag om præcis en uge, har vi fundet nogle lækre (og billige) fødselsdagsfund på eBay.Ebayfund fødselsdag

Nummerballon i folie  11.-/Servietter 20 stk. 15.-/Etårs ballon 10 stk. 13.-/Papkrus 10 stk. 10.-/Krone i strik 16.-/Etårs lys 6.-/Prikket flag banner 21.-/I am one banner 39.-/Blomster pom pom (20 cm) 6.-/Papirsugerør 25 stk. 7.-/Honeycomb pom pom(15 cm) 7.-

Ovenstående ting findes selvfølgelig også i andre farver og motiver. Hvis du ønsker dette kan du klikke på linket, klippe de mest sigende søgeord ind i søgfunktionen og erstatte ‘blue’ med den ønskede farve. Så skulle du gerne få et hav af smukke sager op. Ved både kronen og honeycomben kan du vælge farve, hvis du går ind på linket. Kronen findes i grå, grøn, gul og lyserød. Honeycomben findes i rød, orange, gul, lyserød, lilla, grøn, hvid og selvfølgelig blå, samt i størrelserne 15 (7.-), 20 (8.-), 25 (11.-) og 30 cm (15.- stk.)

Villads skal have en krone på hovedet på hans fødselsdag, fordi det er en tradition, som jeg ønsker at bringe videre fra min egen barndom. Jeg følte mig som en prinsesse, når jeg sad der ved morgenbordet med min krone på hovedet, og mine tre andre søskende kiggede misundeligt på mig. Jeg har altid haft følelsen af at mine fødselsdage var helt magiske, og jeg kunne aldrig falde i søvn dagen før af bare spænding. Lige præcis den følelse vil jeg gerne give videre til Villads.

image image image

Har du nogle gode og billige fødselsdagsfund eller tips så del dem gerne i kommentarfeltet. Jeg kunne godt bruge flere idéer til at gøre dagen helt perfekt.

Tak, fordi du læste med.

Daniella og janne

 

Følg bloggen på Facebook her.

SØNDAGSDAGBOG OG BILLEDREGN

Da vi vågnede i morges, havde vi ingen planer for dagen, udover at vores søndag skulle stå på ren og skær hygge i familiens tegn.

image

Dagen startede helt perfekt for mit vedkommende! Rúni stod nemlig op med Lucas, da han vågnede klokken 08, og jeg fik lov til at blunde videre i sengen. Da det blev tid til hans formiddagslur, kom han ind til mig i sengen, blev ammet, og så sov vi sammen til 11.30 – luksus! Min stedfar har lånt os sin bil i weekenden, og det skulle selvfølgelig udnyttes med en tur ud i det blå. Vi pakkede taskerne, så vi havde bleer nok, madpakker, skiftetøj og hvad vi ellers kunne tænkes at få brug for, hvis vi besluttede at være på tur hele dagen. Vi startede med at køre til Storcenter Nord, for at spise god frokost og ose lidt. Vi fik købt lidt til Lucas i HM, og det bedste køb måtte vise sig, at være en hvid solhat, der kun kostede en tyver.

Vi besluttede os for at tage ned til Tangkrogen i Aarhus, for at se Sculpture by the sea. Vi var ikke de eneste med den ide, og der var et mylder af mennesker. Selve skulpturene var ikke så spændende efter vores smag, men det var rigtig hyggeligt at gå hånd i hånd langs vandet, imens solen bagte over os. Lucas sad i bæreselen, og lod til at nyde gåturen i fulde drag. Vi var selvfølgelig også nede på stranden, og det var især noget der passede vores lille bandit. Alt hvad han fandt, fra sten til tang, til sand og muslinger, skulle undersøges, proppes i munden og smages på. 🙂

Min  søster og svoger bor tæt på Tangkrogen, så bagefter tog vi et smut forbi dem for at sige hej. Her fik Lucas serveret lækker aftensmad af sin moster, imens vi andre tog en tiltrængt slapper på sofaen. Min søster fik lokket os med (tilbage) til stranden, hvor vi fik vaffel-is og ristede hotdogs. Lucas fik lov til at smage, og det virkede til at isen var det lækreste han nogensinde havde smagt.

Pluselig var klokken allerede 20, og tid til at vende snuden hjemad. Det er fantastisk, at Lucas er så nem at have med på tur, den ros skal han altså have. Han elsker at være på udflugt, og der har slet ikke været noget hele dagen. Alt i alt har søndagen været helt perfekt, og nu går jeg i seng med et kæmpe smil på læben. Jeg elsker sommerdage som disse, og det bedste jeg ved, er at bruge tid sammen med min egen lille familie! <3

Nedenfor ser i en masse øjebliksbilleder fra vores dejlige søndag.

imageimage image image image image image image image imageimage imagedetoaaaaffaaa

 

Har i haft en god weekend, og nød i at solen endelig tittede lidt frem i dag? 🙂

Tak fordi du læste med!

Daniella

Følg bloggen på Facebook her.

MIN GRAVIDITET SOM SLUTTEDE BRAT

En gennemsnitlig graviditet varer fyrre fulde uger. Min varede kun knap tredive. Her har du min historie. 

image

Det var start februar sidste år. Jeg var lige gået i gang med mit fem måneders lange praktikmodul på socialrådgiveruddannelsen, hvor jeg skulle arbejde i Silkeborg Jobcenters kontanthjælpsafdeling.

Fra den ene dag til den anden – hvor cliché agtigt end det lyder – lå jeg pludselig med hovedet i toilettet hver morgen. Jeg købte en test, og det var med tunge skridt, at jeg gik op til førstesalen og ind i soveværelset, hvor jeg fremviste Jesper den positive stav. Jeg tror begge, at vi sad med en lidt mærkelig følelse indeni. Det virkede så uvirkeligt, at vi snart skulle være forældre. Om ikke andet så var vi glade – også selvom beskeden var noget uventet, og vi havde regnet med at afslutte vores uddannelser før projekt baby skulle starte. Jeg sad der i sengen helt omtumlet, halvtgrædende, boblende af glæde og med Jespers arm rundt om mig. Det føltes helt rigtigt.

Jesper og jeg har kendt hinanden siden, at jeg var blot seksten år. Vi kender hinanden bedre end nogen anden, og jeg var og er hundrede procent sikker på, at han bliver den bedste far i verden. Snakken om børn, havde været oppe at vende før. Og hvis det ikke var fordi, vi begge have halvandet år tilbage på uddannelsen, havde vi nok også forsøgt.

Abort var aldrig oppe at vende. Jeg har altid vidst, at det ikke var for mig. Dermed ikke sagt, at jeg har noget imod at andre vælger den beslutning. Jeg har faktisk rigtig stor respekt for det, i de tilfælde, hvor barnet ikke ville have fået et værdigt liv. Jeg har dog altid ønsket en stor familie, og jeg ved med sikkerhed, at jeg ville sidde og tænke tilbage på det barn, som jeg aldrig fik.

I forbindelse med min praktik på Silkeborg Jobcenter, skulle jeg tage en direkte bus hver morgen. Som du måske kan forestille dig, så er en times lang og hoppende bustur to gange dagligt ikke det mest behagelige, når man er ramt af graviditetskvalme. Jeg var flere gange bogstaveligt talt ved at kaste op i bussen, og det endte med, at jeg altid måtte gå rundt med en ekstra pose i tasken.

Kvalmen aftog, da jeg var ca. 20 uger henne, og hvis man ser bort fra kvalmen, havde jeg faktisk en rigtig drømmegraviditet i den tid den varede.

Jeg elskede at være gravid. Det begrænsede mig på ingen måder – jeg lavede næsten alt, hvad jeg plejede, og havde bare ekstra selskab af den dejligste lille gut og blide spark under maveskindet. Jeg elskede at følge med på min graviditetsapp, om hvor stor lillemanden nu var, og hvad han kunne. Jeg elskede at ae maven, og gjorde det også ved hver mulighed, som jeg havde.

Jeg var kun til to scanninger under min graviditet. Nakkefoldsscanningen og misdannelsesscanningen. Nakkefoldsscanningen var en vild oplevelse. Da jeg ikke mærkede liv endnu, var det her, at jeg for første gang fik bevis på det lille væsen som voksede i min mave. Man hører tit om folk, som græder af glæde, når de ser hjerteblinket på skærmen, men det gjorde jeg ikke. Det hele føltes stadig lidt uvirkeligt, og jeg tror først, at jeg rigtig forstod, hvad der skete, da jeg kunne mærke hans små bevægelser i maven. Vores oplevelse til misdannelsesscanningen, hvor vi også fik at vide, hvad køn maven gemte, har jeg skrevet om i et tidligere indlæg. (Læs her)

Det hele endte dog knap så rosenrødt, da jeg lige pludselig gik i spontan fødsel i uge 29+1, hvor Villads blev født. (Læs min fødselsberetning her).

Efter en hård fødsel, to måneder på Skejby Sygehus og en travl barsel, har jeg slet ikke haft tid til at sørge over, at maven pludselig blev taget fra mig. Jeg kan mærke, at det gør lidt ondt, når jeg ser gravide med kæmpe maver, eller når Daniella (læs om hendes graviditet her) fortæller om fødselsforberedelse, eller hvordan det føltes, når Lucas vendte sig i maven, da pladsen var trang. Ting som jeg slet ikke nåede at oplevede.

Jeg føler kun, at jeg nåede at opleve en halv graviditet. Heldigvis var den del helt fantastisk. Jeg vil gerne have flere børn på et tidspunkt, og når jeg bliver gravid næste gang, og jeg forhåbentligt går tiden ud, vil det føltes, som at være førstegangsgravid endnu engang.

Jeg lavede endda en fin oversigt over det tredje semester herhjemme, som hang på køleskabet, så manden også kunne følge med. Den nåede vi desværre ikke at følge særlig længe.

image

Jeg har ingen tigerstriber, jeg fik aldrig et personligt bord, og jeg har aldrig haft en samtale med en jordmoder om fødsel. Alligevel står jeg nu her, som mor til den fantastiske lille unge på snart et helt år. Jeg kunne ikke være mere stolt over, hvor flot han har klaret det hele, selvom han har været mere på sygehuset på det år, end jeg har på hele mit liv.

Jeg ville give min højre arm, lade min krop få tusinde tigerstriber og ligge vandret i hundrede dage, for at han havde blevet derinde lidt længere. Men sådan gik det ikke. Jeg krydser fingre for, at jeg en dag kan få lov at opleve en graviditet til fulde. Om den så er hård eller ej.

Her kan du se lidt billeder fra min graviditet med Villads. Det første billede er taget på dagen, at jeg fandt ud af, at jeg var gravid, og de to næste er taget fem dage inden Villads kom til verdenen.

image image image

 

Hvordan reagerede du, da du så dit lille vidunder på skærmen for første gang? Hvor stor nåede du at blive under din graviditet? Og forløb den ukompliceret?

Del meget gerne jeres historier. Når jeg ikke selv har oplevet min egen graviditet til fulde, er det rigtig spændende at høre, hvad der (forhåbentligt) venter mig en anden gang.

Tak, fordi du læste med<3.

janne2

 

Følg bloggen på Facebook her.

ER BANDITTEN KLAR TIL BØLGEN BLÅ?

Vejrguderne har spået at sommeren endelig er over os i næste uge! Hvis du endnu ikke har fået købt badetøj til din lille bandit, så er det altså nu du skal slå til.

Vi har derfor fundet nogle af vores badetøjs-favoritter frem til jer, måske i kan finde inspiration?bad 2

1.Petitcrabe swimsuit her! 2. Hummel swimsuit her! 3. Zara badebukser her! 4. Mini Rodini badeshorts her! 5. Zara bermudashorts her! 6. Hummel swimsuit her! 7. Petitcrabe swimsuit her!

Vi glæder os til at sommeren endelig kommer til Danmark! Vi har ventet længe på sol og varmere dage, og det er ved at være  på tide at graderne stiger. Det bliver så sjovt når banditterne skal have badetøjet i brug, og skal ud og plaske i hav og have for første gang. Hjemme i Villads have står der et sejt badebassin, der bare venter på at drengene kommer og bader i det.

101-057433_360

Er i klar til at sommeren endelig kommer til Danmark? 🙂

Tak fordi du læste med!

Janne og daniella 2

Følg bloggen på Facebook her.

GLADE BANDITTER OG GAMLE DAGE

Da vi opdagede at vores lokale bibliotek har et lille museum, planlagde vi straks at tage banditterne med på en spændende udflugt. 

image

I formiddags pakkede vi taskerne, og trillede afsted på tur. Det var et egns-museum, der udstiller ting fra de forrige århundreder i Tilst. Museet var større end vi havde forventet, så der var en masse at kigge på for store og små. Vi er begge ret fascinerede af gamle dage, så vi synes, at det var rigtig spændende. Drengene synes også, at det var fedt at gå på opdagelse på et museum, og de var vilde med at kigge og lege (fyfy) med de udstillede ting.

Her er lidt stemningsbilleder fra vores dag på museet.

image

image

image

image

image

image

Som i måske kan på billederne, var de lidt trætte inde på museet. Forinden havde de nemlig brændt en masse energi af, da de hyggede sig i bibliotekets lege-afdeling. De har nogle gode legesager, blandt andet var spejlet og det store aktivitetscenter i træ, et kæmpe hit for de små banditter.

image image

Nu er endnu en fantastisk dag på barsel ved at gå på hæld. Det er svært at forstå at drengene er så store, at vores barsel snart er slut. Vi elsker at gå hjemme med vores banditter, så nu skal de sidste uger bare stornydes, inden at de skal starte i vuggestue.

Hvad har i lavet i dag? Og har i nogle spændende planer for weekenden? 🙂

Tak fordi du læste med.

Janne og daniella 2

Vi vil blive glade, hvis du ville følge med på Facebook her.

 

DET LEGER BANDITTERNE MED

Vi er blevet spurgt, om vi vil vise hvad banditterne leger mest med for tiden – og hvad i ønsker skal i få. Selvom banditternes værelser og legeområde er forholdsvis neutralt indrettet. Er det ikke fordi, de mangler farvestrålende og larmende legesager.

legetøj

1. Kuglebane 89.-  /2. Lærerig bamse 335.-/3.Puttekasse 59.- /4.Musikstol 430.-/5.Leg og lær bog 100.-/6. Albertes børnesange 50.-/7. Gåvogn 445.-/8. Bobles Krokodille 7.49.-/9. Stabelklodser 190.-

De er i en alder, hvor de skal udfordres rent motorisk og læringsmæssigt, derfor er deres legeområder selvfølgelig også fyldt med lærerigt og motorisk udfordrende legetøj.

Kuglebane: En kuglebane udfordre banditternes finmotortik og logiske tankegang, og når de endelig gider at sidde stille, er det en af deres favorit beskæftigelser at rykke rundt på kuglerne.

Lærerig Bamse: Lucas har denne fine leg og lære bamse, som synger både tal, farver og ABC sang samt fortæller om de forskellige kropsdele. Den fungerer lidt ligesom musikstolen, bare i en lidt sødere, mindre og blødere udgave.

Puttekasse: En puttekasse er et absolut musthave. Den træner både finmotorik og hånd-øjekoordination. Drengene har endnu ikke opdaget, at formene skal i de forskellige huller i taget, men der går ikke længe før, at dette skal trænes. De synes dog, at det er super fedt at tage taget af, putte brikkerne ud og ind af kassen, og ikke mindst hælde hele indholdet på gulvet.

Musikstol: Denne stol er hverken særlig flatterende at se eller høre på, men den er banditternes absolutte yndlingslegetøj. Når Lucas er på besøg er der altid kamp om stolen. Så holder banditterne kæmpe fest med at trykke på lampen, som skifter farve, på stolen som synger ABC, uret som tæller tal og den lille bog, som siger dyrelyde.

Leg og lær bog: Banditterne har flere lærerige og musikspillende bøger. De er et hit! De elsker at åbne og lukke – åbne og lukke – længe før, at sætningen overhovedet er blevet sagt færdig. Bogen fra linket lærer børnene om former og farver, men de er også vilde med bøger som siger dyrelyde. Det har vi meget sjov med for tiden, og de elsker også at kigge på dyr i virkeligheden, når vi er på tur.

Albertes Børnesange: Her på det seneste er CD’er med børnesange begyndt at hitte stort. Lucas er endda begyndt at danse så numsen hopper op og ned, når musikken spiller! De elsker når vi synger og danser med på de forskellige børnesange.

Gåvogn: En gåvogn er en absolut nødvendighed for børn i banditternes aldre, denne fra Brio er et super godt bud, da den er lidt tung i det, så den er nemmere at styre.

Bobles krokodille: Begge banditter har hver især ret mange bobles. Lige nu er favoritten krokodillen, som de brugte, da de skulle lære at rejse sig. Lige nu bruger de den til at kravle over og lære at kravle på trapper. Den er rigtig god at have stående op af sofaen, hvor banditterne selv kan kravle op.

Stabelklodser: Banditterne elsker at vælte ting. Stabelklodserne et kæmpe hit og drengene bryder ud i et kæmpe grin, når de for tiende gang har væltet de flotte tårne, som vi lige har bygget. Man kan bruge alt til at bygge tårne – herhjemme bruger vi også bl.a. duplo og bobles. Det smarte ved stabelklodserne er, at de er i pap, så det ikke gør nær så ondt, hvis uheldet skulle være ude og den lille bandit bliver ramt.

 

Udover alt dette er banditternes ultimative og absolutte favorit legetøj, alt det, som de ikke må røre ved. Skuffer og skabe bliver udforsket. Lysestager og vaser bliver undersøgt. Babyalamer, mobiler og fjernbetjening bliver savlet til – og gemte ledninger bliver hevet frem.

Her kan du se, hvordan banditterne hygger sig med deres legesager.


image  
image

image
image image
image

 

Hvad elsker jeres børn at lege med? Hvis du har andre ønsker til fremtidige indlæg, er du meget velkomne til at skrive i kommentarfeltet. 🙂

Tak, fordi du læste med<3

Daniella og janne

 

 

Følg bloggen på facebook her.

 

 

 

 

 

 

 

 

NÅR FERIEFORVENTNINGERNE SKAL OMSTILLES

Sommerferien står for døren, og den er i den grad tiltrængt herhjemme. Men hvordan bliver det mon at holde ferie med en baby? Og hvor meget afslapning kan vi egentlig forvente, nu vi har vores lille Lucas?  

image

Rúni og jeg har aldrig været ude at rejse sammen, og det kunne vi virkelig godt tænke os. Vi ville elske at kunne drage sydpå med Lucas og nyde familielivet under varmere himmelstrøg! Jeg er sikker på, at det kunne være helt fantastisk for os, at komme på sommerferie og få hverdagslivet lidt på afstand.

Desværre tillader vores økonomi ikke en rejse på nuværende tidspunkt, øv med øv på. En solskins ferie er ellers så tiltrængt for mit vedkommende, at jeg har deltaget i to konkurrencer, hvor man kunne vinde en rejse. Uheldigvis for mig, men heldigvis for Janne, var det hende løb afsted med præmien, heldige kartoffel☀️ Et kort sekund overvejede jeg, at vi kunne tage et lille lån  for at komme på ferie, men det går jo ikke!

Konklusionen er, at vi må være realistiske og holde sommerferie i Danmark i år. Når sommeren i Danmark viser sig fra sin bedste side, er det jo heller ikke så ringe endda. Rúni har taget ferie i uge 28,29 og 30, og på trods af at vi ikke skal ud at rejse, så glæder jeg mig til sommerferien. Vi skal blandt andet besøge min far og resten af familien i sommerhuset på Djursland og på miniferie hos Lucas bedsteforældre på Sjælland. Min svigermor bor i et dejligt hus, med en stor have tæt på skov og strand. Når nu vi er så tæt på København, så står en shoppetur selvfølgelig også på programmet (Zara here we come!!!) Vi skal også på den obligatoriske familietur til Sommerland Sjælland. Det glæder jeg mig meget til!

Lucas har fået plads i vuggestuen fra den 1. august. Hvis vi vælger at bruge den sidste uge af Rúnis ferie på at køre ham ind, kan farmand få et ordentligt indblik i, hvad det er for en vuggestue Lucas skal gå i. Det giver os også mulighed for lidt alenetid i vores ferie, hvis vi får brug for et par timers barnefri en formiddag eller to. Ferien bliver nemlig ikke helt det samme, som vi har været vant til. Nu er det ikke længere os der er i fokus, vi kan ikke sove længe, være oppe det halve af natten, spise når vi har lyst, stege i solen, tage på spontane ture og spise is dagen lang. Når man har fået børn, er rutinerne fra hverdagen nødt til at følge med over i ferien. Og ferien kræver en del mere planlægning end tidligere.

Jeg tror, at vi lige skal vænne os til tanken om, at ferie som vi kender det, ikke bliver det samme imens vi har lille Lucas. Jeg tror også, at det indimellem bliver lidt frustrerende, at vi ikke længere kan bruge vores ferie på os selv – slappe af og koble af 100%. For afslapning er der altså ikke meget af, med en dejlig lille bandit, som farer rundt overalt.

Til gengæld er der så meget andet, som jeg vil glæde mig over i stedet. Jeg glæder mig til, at vi har mulighed for at nyde tresomheden, og at vi kan familiehygge dagen lang i ferien. Jeg glæder mig til, at Lucas skal med på stranden, hvor han skal soppe i havet for første gang. Jeg glæder mig til, at han skal have sin første isvaffel, og til at vi skal spise en masse grillpølser på altanen.  Jeg glæder mig til, at han skal grave i sandkassen og plaske i badebassinet i  mormors have. Jeg glæder mig til, at farmand kan tage med os på legepladsen, og at han kan være med til alle de ting, vi normalt laver i vores barsel. For denne sommerferie bliver nok bare en super fed afslutning på min og Lucas barsel. En afslutning hvor vi heldigvis har farmand hjemme, så han kan være med til nogle af alle de ting, som vi elsker at lave til hverdag. Det hele krydret med sommerhus, en dejlig miniferie hos familien og forhåbentlig en hel masse solskin.

Jeg tror på, at hvis man går ind til ferien med den indstilling, at det bliver lige så afslappende som før man fik barn, så kan man let gå hen og blive lidt skuffet. Vi skruer ned for forventningerne til afslapning og kærestetid, og op for forventningerne til familiehygge og sjov og spas med Lucas. Og så længe at det er den indstilling, som vi har til ferien, så er jeg sikker på, at denne sommerferie bliver intet mindre end fantastisk! For hold op hvor jeg glæder mig til masser af kvalitets tid med mine to yndlings drenge. 😀

Her er lidt billeder fra vores sommerferie de sidste par år på Sjælland, og jeg glæder mig til, at Lucas skal med i år. <3

image image image image image

Hvad skal du lave i sommerferien? Og blev den første ferie med barn, ligesom du havde håbet og forventet. Lig gerne en kommentar, det er så hyggeligt at læse jeres historier.

Tak fordi du læste med! <3

Daniella

 

Følg bloggen på facebook her.

NÅR KØNNET ER EN SKUFFELSE

De fleste gravide har en forestilling om, hvilket køn som ligger og gemmer sig bag maveskindet. Men hvad sker der, når du ikke får den prinsesse eller prins, som du gik og drømte om?

image

Scanningsbillede af Villads 20+1, hvor vi fik at vide, at vi ventede os en dreng.

Ærlig talt – hvor klichéagtigt, det end lyder – så blev jeg personligt alt andet end skuffet til kønsscanningen. Måske fordi jeg var førstegangsfødende. Måske fordi jeg var stensikker på, at det var en dreng som gemte sig derinde.

Det er dog desværre ikke alle, som har det ligesådan. At være skuffet over køn er et meget tabubelagt emne, – noget de færreste er åbne og ærlig omkring. Jeg faldt tilfældigt over en artikel hos Vores Børn, som belyste emnet. Artiklen var meget iøjnefaldende pga. den provokerende overskrift “Babys køn: Blev du (også) skuffet?“, som indikerer, at der er flere end som så, som brænder inde med en brast drøm om at blive forælder til et bestemt køn.

Artiklen forklarer, at de fleste gravide har mere eller mindre et ubevidst at skuffelsen ved det “forkerte køn”, kan blive så overskyggende, at den kan gøre det svært at glæde sig over den lille spire som ligger og vokser i maven. Det er derfor utroligt vigtigt at anderkende, bearbejde og ikke mindst italesætte skuffelsen. Jeg mener, at det er et emne, som trænger til at blive belyst. For, som de skriver i artiklen, så betragtes denne skuffelse som “forbudte følelser”, som ender med at forælderen fyldes af både skyld og skam, i stedet for at bruge energien på at glæde sig over det nye familiemedlem, der er på vej til verden.

Jeg forstår godt, at man kan føle sig skuffet over babyens køn. Det er en knust drøm og forestilling af, hvordan ens familieliv skulle være. Både Jesper og jeg kommer fra en stor familie. Vi ønsker også en dag selv at opbygge sådan en af slagsen, og så er det underordnet, om det bliver ham eller jeg, som er i undertal herhjemme. Jeg ville dog lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg godt kunne tænke mig at opleve både at være drenge- og pigemor på et tidspunkt. Dermed ikke sagt, at jeg ville elske barnet mindre, hvis det ikke var tilfældet.

I Indlægget MIN GRAVIDITET MED LUCAS, skrev Daniella følgende om deres køns scanning:

 ”Som i ved, gemte maven på en lille dreng. <3 Jeg havde mange gange i graviditeten drømt at vi skulle have en dreng, så den besked kom ikke bag på mig. Det er sjovt som en mor kan fornemme det. Jeg ville i hvert fald være blevet meget overrasket hvis jordmoderen havde sagt at det blev en pige, selvom det på daværende tidspunkt, nok var det jeg bedst kunne forholde mig til. Men har de fleste det ikke sådan, at de bedst kan forestille sig et barn af eget køn? Om ikke andet er jeg glad for at vi skulle have en dreng, hurtigt var jeg bare drengemor, og i dag kunne jeg ikke have drømt det anderledes.”

Jeg kan nikke genkendende til nogle af de følelser, som Daniella fortæller om. Måske du også kan? Herhjemme var det i hvert fald klart, at Jesper bedst kunne forholde sig til, at skulle være far til en dreng. Han var henrykt, da vi gik fra kønsscanningen, og glædede sig allerede som et lille barn til at møde sin søn. Jeg glædede mig lige så meget, men det var nu en underlig og samtidig vild følelse at vide, hvad der gemte sig bag mit maveskind. Det var nu officielt. Jeg skulle være drengemor. Det blev jeg også med ét, og pludselig lagde jeg slet ikke længere mærke til de fine kjoler og søde hårbånd i pigeafdelingen.

De kloge siger, at man kun fortryder de børn, som man ikke fik – og det kunne ikke være mere sandt. Jeg håber og tror på, at de “skuffede” forældre vil elske deres barn ligeså højt som alle andre, når det først kommer til verdenen. Når først du kommer hjem med din baby og har fået etableret en hverdag med det lille nye familiemedlem, vil jeg tro, at de fleste oplever at dette barn, var præcis den der manglede i din familie. Dreng eller pige. En drøm bliver brast og en ny og fantastisk bliver skabt.

Jeg synes, at det er et uhyre vigtigt emne at tage op. Og det er i høj grad værd at tænke over, om du selv er med til at tabuisere emnet. Jeg mener, at det er vigtigt, at man generelt taler åbent, frit og ikke-dømmende. Også i denne sag. Måske så en dag, at folk tør stå frem, og få deres knuste drøm bearbejdet på bedste vis.

Selvom jeg på ingen måde, var skuffet over, at det var en dreng som lå i min mave, kan jeg da godt, savne lidt kvindeligt selskab herhjemme en gang i mellem. Jeg ville dog aldrig nogensinde bytte min bandit for nogen anden i verden – heller ikke en lille prinsesse. Jeg er overlykkelig, over at jeg fik lige præcis min Villads.

imageimage image

Hvordan reagerede du da du fik at vide hvad maven gemte på? Var du jubelglad, da du fik kønnet at vide, eller skulle det først fordøjes? Læg gerne en kommentar. Det er er så hyggeligt at læse jeres historier. <3

Tak, fordi du læste med.

janne2

Følg bloggen på Facebook her.

STJÆL STILEN#2 //BØRNEVÆRELSET

Vores begges absolutte superhelt favorit er Batman – og det bærer banditternes værelser i den grad præg af. Deres værelser er nemlig proppet med lækre Batmanplakater.

image

For noget tid siden bestilte vi to seje Tiny Tiger Batman plakater hjem til banditterne. De pynter så fint på børneværelserne, og vi er så glade for dem. Derfor har banditterne netop fået endnu en plakat til samlingen, nemlig ”A little super duper hero sleeps here” 🙂

image

Tiny Tiger laver også de fineste fødselstavler – både til de seje drenge og de søde prinsesser. Banditterne har selv Batman versionen, som er vores klare favorit. Plakaterne bliver lavet med dit barns fødsels-oplysninger, og de giver et personligt touch på børneværelset.

Unavngivet

Plakaterne kan købes i størrelserne;

A4 150kr
A3 250kr
A2 350kr
A1 450kr

Vi er så vilde med plakaterne, at vi også synes vores kære læsere, skulle have mulighed, for at på fingre i dem – selvfølgelig med rabat. Derfor skrev vi til TINY TIGER som gerne ville lade os forkæle jer med en rigtig god rabatkode til de fine plakater.

Koden er tinytiger30 og giver 30% på alle plakater! Rabatkoden gælder resten af ugen og  udløber den 30 juni!

Plakaterne kan bestilles på deres Facebook side her eller du kan sende en mail til ➳ Tinytigerdk@gmail.com for bestilling.

Her kan i se hvordan de seje Batman plakater hænger hjemme hos Lucas.

tiny

unnamed (1)

image

De seje Batman plakater pynter også hjemme på Villads fine værelse. unnamed unnamed (3)image

Hvilken af plakaterne er jeres favorit? Hvis i benytter jer af rabatkoden, må i meget gerne dele jeres køb med os på Instagram ved at tagge @lucasogmor og @syvogtyve. Det kunne være hyggeligt at se, hvordan plakaterne pynter hjemme hos jer. 🙂

 

Tak fordi du læste med<3

Janne og daniella 2

Følg bloggen på Facebook her!

 

OBS: Vi har tidligere haft et samarbejde med TINY TIGER på  Instagram ifbm. en giveaway, men dette indlæg er IKKE sponseret.