Det meste af ugen havde Villads fri fra vuggestue, for farmand havde taget et par fridage i anledningen af hans svendeprøve sidste torsdag. Vi havde ret mange aftaler i løbet af ugen, og forleden dag stod den på udflugt til Skejby Sygehus, hvor vi havde en aftale på det neonatale ambulatorium. Her holder de, på grund af Villads for tidlige fødsel, ekstra øje med, om han nu udvikler sig præcis som han skal.
Jeg er altid nervøs før sådanne møder. Egentligt lidt fjollet, for jeg ved jo godt, at Villads udvikler sig rigtig fint.
Vi skulle først derud om eftermiddagen, og vi besluttede derfor, at bruge formiddagen på rigtig familiehygge i det fri for at få tankerne lidt væk. Vi gik alle rundt i efterårsvejret, kastede med blade, samlede kastanjer og legede gemmeleg.
Selvom vejret er kedeligt og gråt, er der nu alligevel noget vildt hyggeligt ved dage som disse.
Det var en mærkelig følelse at troppe op på Skejby igen, på en og samme tid føles det både så fjernt og lidt som at komme hjem. Da jeg trådte ind af døren kunne jeg genkende lugten af sygehus, den lugt som jeg i de første mange uger fik kvalme af at bare tænke på, men som man med så meget andet vænner sig til at befinde sig i.
Da vi ankom til sygehuset satte vi os ned i kantinen får at allesammen få lidt indenbords inden vores aftale. Det var rigtig hyggeligt, og maden på sygehuset var ikke helt så slem, som jeg huskede 😉
Derefter tog vi elevatoren op på 1. sal, og gik hen mod ambulatoriet. Vi tjekkede af, at vi var kommet og satte os ind i venteværelset. Der var masser legetøj her, og Villads synes det var super fedt. Han fik hurtigt leget med både dukke, legekøkken, traktor og en kæmpe politibil, som han selv kunne sidde i.
Snart blev vi kaldt ind, og mødt af en velkendt læge og sygeplejerske som havde fulgt os tæt under vores indlæggelse. Villads blev målt og vejet, hele 10,9 kg. og 79 cm kærlighed.
Lægen undersøgte Villads reflekser, og vi fik snakket om både vuggestue og trivsel herhjemme. Villads har lidt forstærkede følelser, hvilket er meget almindeligt blandt meget for tidligt fødte børn. Dette betyder, at han godt kan blive rigtig vred, men heldigvis er det noget som helt naturligt aftager med alderen.
Alt i alt var de meget tilfreds med vores lille vildbasse, som de stærkt regner med, det kun bliver nødvendigt at se en enkelt gang mere, før vi for alvor er ude af sygehusets system.
De kunne heller ikke høre nogen mislyd ved hjertet, hvilket betyder Villads ductus er vokset sammen helt af sig selv. (læs her)
Vi er overlykkelige og super stolte over Villads, og vi gik derfra med lykke i maven over, at han har klaret sig så godt trods sin hårde start på livet. <3
Lucas og Villads har i de seneste par måneder fået lov til at teste et par mokkasiner hver, en suttesnor og en hagesmæk fra Tam Tams.
Villads fik et par hvide mokkasiner med sorte detaljer og Lucas fik et par helt sorte. Suttesnoren var stribet og hagesmækken sort og grå. Det var nogle virkelig lækre designs, som vi glædede os til at komme igang med at teste 🙂
Mokkasinerne koster 299.- kr og er lavet i ægte læder, hvilket klart kan mærkes da de udstråler kvalitet og er dejligt bløde. De er fungerer godt som hjemmesko, og læderbunden gør, at de små stadig kan mærke underlaget under dem, hvilket er en stor fordel, når de kravler eller skal lære at gå.
Da vi var færdige med at teste, vat det eneste vi havde at sætte en finger på, at mokkasinerne var en lille smule brede til banditternes fødder. Tam Tams var dog hurtigt klar med en løsning, og har i sine nye kreationer lavet pasformen lidt smallere og tilføjet en syning i hver side, så de sidder ekstra godt på de små fusser. 🙂
www.tamtams.dk
Suttesnor og smæk, som begge kan købes for 69.- kr/stk. har vi også været meget glade for. De er begge påsyet små læderdetaljer, som jeg synes giver et ekstra pift. Desuden er suttesnoren dejlig let, og sidder godt fast på tøjet, hvilket er en kæmpe fordel med en meget aktiv lille bandit.
Alt i alt er vi godt tilfredse med både smæk, mokkasiner, suttesnor og ikke mindst den gode og personlige service hos Tam Tams. Du kan tjekke deres hjemmeside ud her, hvis du vil se, hvad de ellers har af lækre sager i deres sortiment.
KONKURRENCE
På banditternes instagramside (her) udlodder vi et sæt med et par valgfrie mokkasiner og en valgfri hagesmæk. Konkurrencen slutter på torsdag kl 20 – held og lykke! :-
Indlægget er sponsoreret, men er et udtryk for vores uforbeholdne mening.
Tak, fordi du læste med, og held og lykke i konkurrencen 🙂
Herhjemme har vi ventet med spænding på denne dag. Min bedre halvdel og Lucas farmand har nemlig lige været til sin afsluttende eksamen, og i dag skulle han op og have sit eksamensbevis. Jeg har altid syntes, at der er noget ganske særligt ved dimission – et kapitel med studie og læring bliver afsluttet, og et nyt kapitel med nye drømme kan begynde. 🙂
Rúni er elektrikerlærling, og jeg er så stolt af, at han snart har nået målet for sin uddannelse. Han har fået sine eksamenspapirer og bestået de afsluttende prøver, men han skal lige arbejde på sin læreplads frem til februar – og så er han helt udlært. Jubii! De økonomiske komplikationer der følger med, når man er en lille familie på 3, hvor mor og far er på henholdsvis SU og lærlingeløn, har snart nået sin ende. Det glæder vi os meget til, og det bliver så godt for vores familie når farmand bliver fastansat – ikke mindst for Rúni. 🙂 Jeg er virkelig glad på hans vegne!
Dimissions-festen startede klokken 10, hvor der blev serveret lækker brunch. Bagefter blev der holdt taler og de seje elektrikere skulle have udleveret deres eksamensbeviser. Min mor var også inviteret med, og Lucas holdt selvfølgelig fri fra vuggeren i dag, så han kunne være med til at fejre sin far. Janne og Villads var også med til dimissionen, for Jepser dimitterede også i dag. Jeg kan ikke huske om vi har nævnt det før, men det er ikke kun Janne og jeg, der går på samme uddannelse. Rúni og Jesper har gået på skole-forløb sammen siden de startede som elektrikere, så de kendte faktisk hinanden først. Banditterne går jo også i samme vuggestue, så det tør siges, at vi kommer hinanden ved i hverdagen, nu hvor vi også bor lige ved siden af hinanden. Dét elsker jeg altså! 🙂
Efter dimissionen tog vi hjem og fik en lille lur, inden turen gik ind til byen. Lucas skulle til lægen og så fik vi også købt en gave til barnedåben på søndag. Rúni skulle til et arrangement med sit firma kl 17, så han tog direkte derud, og så trillede mig og Lucas ned til bussen. Vi købte en pizza med hjem, som vi spiste til aftensmad med lidt grønt til, og hold op spiste han meget. Efter maden legede og hyggede vi os sammen inden han skulle sove, men det var liiidt en kamp at få ham puttet her til aften. Han burde ellers være træt ovenpå en hel dag på farten, men det er typisk at han ikke vil sove, når man er alene hjemme. 😛 Pyt skidt, vi har virkelig hygget os, han er alt for sjov for tiden, og han lærer nærmest noget nyt hver dag og det er så fedt at følge med i hvordan hans dejlige personlighed udvikler sig. Jeg knuselsker sku min lille bandit..
Der er så stille herhjemme, nu hvor Lucas sover og Rúni er til firmafest. Jeg sidder i sofaen og nyder roen med tv, blogging og snolder. Selvom jeg foretrækker at bruge de sene aftentimer i ske med manden, så kan de her hyggelige aftener med kvalitets-tid med mig selv altså også noget! Det har virkelig været en dejlig og stor dag, med en masse smil og gode grin med Lucas. Nu vil jeg snart hoppe under dynen, så jeg er frisk og veludhvilet til at skrive eksamensopgave i morgen. 🙂
Tusind tak fordi du læste med, du må have en dejlig weekend!
Villads blev på Skejby sidste år diagnosticeret med en hjertefejl, som måske skulle føre til en operation. Jesper og jeg valgte bevidst ikke at fortælle det til vores nærmeste, for ikke at gøre dem ekstra nervøse ovenpå den meget for tidlige fødsel. Men nu er jeg endelig klar til at fortælle vores historie, om de allerhårdeste uger, som vi oplevede på Skejby.
Det handler om fjerde og femte uge af vores forløb på Skejby, hvor Villads rent gestationsmæssigt svarede til 32 til 34 uger. Villads havde klaret hele forløbet indtil her så flot. Næsten hver dag var der fremgang og positive tal. Vi var mildest talt lykkelige trods de omstændigheder vi var i. Vi havde vænnet os til gangen på sygehuset, og alle de rosende ord og gode oplevelser gav os energi til at holde os kørende og gav os håb om, at vi kunne komme i tidlig udskrivelse.
Pludselig fra den ene dag til den anden blev Villads sløv, bleg og kunne ikke længere undvære apparatet, som hjalp ham med at oprette trykket i lungerne. Endda selv om apparatet var tilknyttet fik Villads flere dyk, hvor han mistede kuløren, blev helt grå, og skulle mindes om at trække vejret igen. Efterhånden var vi vant til at håndtere, når han skulle have hjælp til at trække vejret igen, men følelsen af at se farven i kinderne forsvinde og kroppen blive slap og livløs blev ikke mere let af den grund.
Lægen besluttede at tage rygmarvsprøve og blodprøver fra Villads, så de forhåbentlig kunne bestemme, hvor infektionen kom fra, og om der eventuelt var tale om meningitis (hjernehindebetændelse). Jeg fik at vide, at en sådan prøve kan være meget voldsom at være tilstede ved, så de bad mig om at vente udenfor. Jesper var startet på arbejde igen. Jeg stod der helt alene. Det hele var gået så stærkt, at jeg slet ikke havde nået at ringe til ham, så da jeg stod derude, greb jeg telefonen og så snart jeg hørte hans stemme knækkede min stemme over. Han tog fri fra arbejde og kom over så hurtigt som han kunne.
I mellemtiden var det helt forfærdeligt at stå derude og trippe på gangen, mens jeg kunne høre Villads hjerteskærende skrig inde fra stuen, og jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage. Jeg vidste, at det var et godt tegn, at han skreg, for så var der i det mindste lidt kræfter tilbage i den lille svage krop.
Næste dag fik vi svar på prøven. Der var heldigvis ikke tegn på meningitis, men desværre heller ikke meget andet. Det var hårdt ikke at vide, hvad det var, som gjorde ham så syg. Han fik ordineret antibiotika, som forhåbentligt kunne tage den infektion, som var var i udbrud et eller andet sted i hans krop. Han blev stukket i hans lillebitte åre i håndleddet, mens Jesper og jeg stod og holdte hånden på ham for at berolige. Jeg blev nødt til at gå ud, for jeg fik så ondt i maven og hjertet af, hvad min lille fyr skulle igennem, at jeg fik det fysisk dårligt og blev både bleg og svimmel.
Næste dag virkede det hele mere overkommeligt. Vi kunne se, at infektions tallene ikke var steget yderligere. Villads var blevet meget mere frisk, og hans lyserøde babyglød var så småt ved at vende tilbage.
Glæden var dog meget kort. For før han havde afsluttet antibiotika kuren blev han sløv igen. Tallene var også steget. De skiftede antibiotika, tallene faldt, og steg igen lige som sidst. Det var en rutchebanetur uden lige. De besluttede derefter, at indsamle alle prøver de kunne komme i tanke om. Blodprøver, urin og afføringsprøve og ikke mindst endnu en rygmarvsprøve. De ultralydsscannede også Villads hjerte, lunger og hjerne.
Alt gik så hurtigt på Neonatal, og heldigvis for det! Alle disse prøver blev ordnet i løbet af en dag. Jeg kunne knap følge med og mit hjerte sad oppe i halsen hver gang, at jeg skulle have et nyt svarresultat.
Lungerne så fine ud. Hjernescanningen, som jeg var mest nervøs for, var også helt normal, men hjertelægen havde noget, som han skulle fortælle os.
Villads havde åbenbart stadig en ekstra åre (kaldet ductus) i hjertet (læs mere her). Det er den åre, som leder blodet udenom lungerne, mens barnet ligger i mors mave. Normalt lukker den sig selv efter fødslen, men hos Villads var den ikke lukket endnu. Han sagde, at det var hyppigt blandt for tidligt fødte, og at Villads ikke havde hverken den største eller mindste ductus, som han havde set. Det var heller ikke den, som var skyld i de mange infektioner, som vi aldrig fik svar på, hvor kom fra. Villads fik ordineret en meget skrap antibiotika, og det hjalp heldigvis.
Lægen forklarede, at hvis åren ikke voksede sammen skulle Villads højst sandsynligt opereres, men at dette, hvis Villads først kom over seks kilo, kunne gøres ved en ikke særlig farlig operation. Jeg hørte ikke halvdelen af, hvad han sagde, for jeg kæmpede bare med at holde tårerne nogenlunde inde, og da Jesper og jeg kom i enerum styrtede tårerne ned af mine kinder.
Hvorfor er livet så uretfærdig? Hvorfor skal dette lille fantastiske væsen have en så hård start på livet? Det var en rigtig hård besked at få, og hvordan kan lægen, stå at sige, at det ikke er særlig alvorligt? For hvis jeg bare har forstået en brøkdel af den anatomi, som jeg har lært i gymnasiet, så er hjertet altså et rimeligt centralt organ for vores overlevelse?
Det var som om, at da jeg først var faldet ned, og havde snakket med flere af forældrene på neonatal, som kunne berette at deres børn også havde en ductus, at det gik op for mig, at det ikke var så farligt endda. De fleste børn vokser fra det, og det lader det til, at Villads også har gjort. Heldigvis.
Sidste gang vi var hos lægen kunne hun i hvert fald ikke høre en mislyd. Der er dog en del af mig, som ikke er helt overbevist, før at han igen er scannet og jeg ved det med hundrede procents sikkerhed.
I næste uge skal vi til tjek hos Neonatal Ambulatoriet på Skejby, og jeg tager mig selv i altid, at holde vejret, når lægen skal lytte på hjertet.
Jeg har dog i en hvis grad alligevel sluttet fred med det. Og hvis de siger, at han engang skal opereres, vil jeg ikke være ligeså angst, som jeg var dengang vi først fik det at vide.
Det lyder meget slemmere end det er, og netop derfor, har vi også – indtil nu – holdt det for os selv. Tak, fordi du læste med.
Jeg har længe gået og ønsket mig en Tipi til Lucas. Han var så heldig at få en rigtig lækker én i fødselsdagsgave..:-)
Vi har om-rokeret lidt på værelset, så den står i det ene hjørne. Lucas elsker sin tipi mindst ligeså meget som jeg havde håbet på, og han løber ind og gemmer sig i den hele tiden. Han bruger meget længere tid på sit værelse nu, og det er rigtig dejligt, at han nyder at være derinde. Nogle af bandittens yndlings-lege lige for tiden er gemmeleg eller fangeleg, og han render altid ind i sin tipi. Det er så sjovt! Vi lader som om at vi ikke kan finde ham når vi går og kalder, men vi er aldrig i tvivl om hvor han har gemt sig.. 😛
Han tager også bøger ned fra bogreolen, som han tager med derind så vi kan læse højt, det er bare så hyggeligt. Andre gange går han bare derind og smider sig i puderne og griner eller slapper af (i 2 sekunder. 😉 ) Det er fedt at se hvor glad han er for den. Jeg tror at det er dejligt for de små pus, at have et lille sted der er deres eget, hvor de kan søge hen hvis de har behov for en stille stund.
Jeg har altid været hug på ideen om, at få manden til at bygge et af de populære træ-huse og lægge en madras i, men der er ikke rigtig plads på Lucas værelse. Jeg har også overvejet at købe en efterligning af foldemadrassen fra Byklipklap, men Tipien vandt i sidste ende. Jeg synes nemlig at den ville være et hyggeligt indspark på børneværelset, og jeg havde en forestilling om, at Lucas ville elske at bruge tid derinde, og han elsker den heldigvis. Jeg håber at interessen holder ved, og så skal den altså indrettes med en masse lækre nye puder og tæpper. 🙂
Jeg har haft luret på mange forskellige tipier, og valget faldt på en ret fed en fra den engelske side The Tipi, der laver lækre og finurlige ting til børneværelserne. Jeg har et lille crush på krydser, så da jeg fandt denne her var jeg ikke i tvivl om, at det selvfølgelig skulle være den.:-)
Vi har givet 115 pund med fragt til DK, det svarer til ca. 1150 kr. Den kan købes her.
Her er flere billeder af Lucas nye tipi.
Tak fordi du læste med, det varmer! Har din bandit sin egen hyggekrog eller overvejer du også at lave en? <3
Når jeg bladre igennem mit Instagramfeed, er der en speciel ting, som bliver ved med at poppe op; de sødeste, dejligste små babyer og de smukkeste gravide maver. Og fra et (næsten) helt objektivt mor-perspektiv er der altså ikke noget mere skønt at kigge på.
Villads er ved at blive stor. Han går ikke længere under betegnelsen baby – men tumling. Han siger enkelte ord, går skridt helt selv, ved at strømper skal på fødderne og at en hat hører til på hovedet, og jeg tager tit mig selv i at undre mig over, hvor tiden blev af.
Hvor blev min lille baby af? Og hvordan er min lille præmature baby lige pludselig blevet hele otte gange så stor? Til tider virker det næsten så surrealistisk, at det er den samme dreng, som for lidt over et år siden lå i kuvøsen på neonatal afdelingen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at selvom jeg virkelig nyder, hvor sjov, vild og helt igennem fjollet, som Villads er lige nu, så er der en lille del af mig, som savner den lille søde baby, som lå min mave og stirrede på mig med sine store blå øjne.
Selvom jeg savner, at have en lille baby ved min side, og det stikker lidt i livmoderen, når de mødre man har fulgt længe, én efter én, stolt viser de smukkeste små babyer frem, skal Villads ikke være storebror lige nu.
Og lige netop det, er der faktisk rigtig mange grunde til. Først og fremmest fordi både Jesper og jeg gerne vil færdiggøre vores uddannelser. Jesper er færdig til januar og jeg til næste år.
Derudover vil jeg gerne være sikker på, at jeg overhovedet kan få en chance, for at få lov at føde naturligt, og forhåbentligt undgå et kejsersnit igen. (Læs om mit tidligere kejsersnit her)
Og sidst – men bestemt ikke mindst. Er jeg, selvom jeg ikke altid vil indrømme det, en smule nervøs og fuld af bange anelser, for at blive gravid igen. Jeg ved med sikkerhed, at en ny graviditet for mig, vil være præget af min tidligere oplevelse (læs min fødselsberetning her), og jeg vil gå rundt med en frygt for at føde for tidligt endnu engang.
Jeg ved godt, at jeg burde slå koldt vand i blodet og tage tingene som de kommer, men jeg tror simpelthen, at det bliver rigtig svært. Også selvom jeg ved med sikkerhed, at jeg bliver fulgt rigtig tæt. 🙂
Til slut vil jeg bare sige til den kvikke læser, som måske har bemærket mit fravær på de social medier den sidste uge, at det er der en helt specielt grund til. Den grund hedder EFTERÅRSFERIE, og det har været en helt igennem dejlig uge, også selvom den (igen) var præget af sygdom fra lillemandens side.
Tak, fordi du læste med <3 Læg gerne en kommentar, hvis du har oplevet lignende. Det er så hyggeligt at læse jeres input. 🙂
Min søster plejer at komme på besøg hver mandag, det er så hyggeligt med en fast ugentlig aftale! Hun var forhindret i at komme i går, så da hun ringede i eftermiddags, og spurgte om hun og min svoger måtte komme og spise aftensmad, sagde jeg selvfølgelig ja med det samme.
Efter maden tænkte jeg at det kunne være lækkert med en lille dessert. Vi fik æblekage med marcipan, da vi havde min gode folkeskoleveninde Tine og hendes kæreste på besøg i fredags, og da vi stadig havde alle ingredienserne liggende til at lave en lignende kage, var det jo oplagt lige at smække sådan en sammen.
Min søster fik jule-lys i øjnene, da jeg fortalte hvad jeg havde tænkt mig at lave. Hun sagde at hun havde drømt om den kage, lige siden jeg fortalte at vi havde lavet den til vores gæster i fredags. Vi spiste den nemlig meget forrige vinter, men nu er kulden kommet igen – og det er lysten til denne æblekage åbenbart også. 😀
Nu er kagen spist, og min søster og svoger taget hjem. Lucas er selvfølgelig hoppet til drømmeland, og Rúni og jeg slapper af i sofaen. Banditten gik først i seng klokken 21 i dag, selvom han plejer at gå kold mellem kl. 19-20. Han sov meget dårligt i nat, og jeg måtte også skifte både vores eget sengetøj og hans dynebetræk i nat, fordi han vågnede klokken 02.15 og kastede op. Det var så synd for vores mus, jeg hader når han har det skidt, og så får han altså bare lov til at putte hos mig.<3 Han sov først igen kl 03, og fortsatte med mange opvågninger resten af natten. Lille skat. Hans søvn var så dårlig, at han først var klar til at stå op kl. 9.45 i morges, så jeg skrev selvfølgelig til vuggestuen, at Lucas blev hjemme i dag sammen med sin mamma.:-)
Jeg tog lige de her billeder af ham inden han skulle sove til middag. Hans nye flyverdragt blev taget i brug i dag, jeg synes det er ved af være hammer koldt, og radiatorerne og stearinlysene er også blevet tændt.. Det er nu også lidt hyggeligt!
Han har heldigvis været i strålende humør i dag, og har ikke været generet af sygdom overhovedet. Han tog da også en 2,5 timers lang middagslur, så hele hans rytme blev lige rykket lidt i dag. Det gør ikke noget, vi har nemlig haft den bedste efterårsdag sammen hvor vi har grint en masse, danset til musik, leget og krammet, og det har virkelig været dejligt bare at være alene hjemme ham og mig. <3
Men jeg skal dog ikke være bleg for at indrømme at jeg er træt med træt på, så jeg hopper snart på hovedet i seng! Og så beder jeg til at vi får en god nat, det er så tiltrængt efterhånden.. 😛
Forleden blev jeg spurgt om jeg ville dele opskriften på æblekagen, og det vil jeg selvfølgelig gerne. Den er meget simpel at lave, og kræver hverken ret meget tid eller mange ingredienser.
Til 4 personer skal du bruge;
4 æbler
125 g sukker
124 g mel
125 g smør
kanel
100 g marcipan eller efter behov
Creme fraiche
Æblerne skrælles, skæres i små stykker og fordeles i et ildfast fad. Lidt kanel strøes over æblerne. Sukker, mel og smør blandes sammen i en skål og mases til en fast dej. Dejen fordeles ovenpå æblerne, så den danner et “låg.”
Bages i en varm ovn på 200 grader i 30 min. Efter 20 min. tages fadet ud af ovnen og marcipan rives ud over æblekagen, hvorefter den bages videre i 10 min.
Serveres lun med en klat creme fraiche.
Jeg håber at i kan bruge opskriften, jeg lover at den er et hit på en kold vinteraften. 🙂
Tusind tak fordi du læste med, du må sove dejligt!
Efter at barslen sluttede, er weekend ugens absolutte højdepunkt! Det giver nemlig mulighed for kvalitets tid med mine drenge, hvilket indebærer en masse leg og afslapning. Vi ender også altid med at skulle ordne en masse praktiske ting, som der ikke er tid til i hverdagene. 🙂
Denne weekend er ikke meget anderledes, og den bliver bare nydt i langsomt tempo. Vi har faktisk ikke de store planer, udover familiehygge og de sædvanlige praktiske ting, vi gerne vil have ordnet.
Vi har lavet en lille to-do liste, men det er ligesom om at hygge slår de praktiske gøremål gang på gang, så vi må se hvad vi når.. 🙂
Samle Lucas IKEA køkken som han fik i fødselsdagsgave, det er efterhånden ved at være på tide at han kan komme igang med at lege med det. Nu har vi også fået gjort plads til det på hans værelse, så der er ikke nogen undskyldninger for at komme i omdrejninger.
Gøre badeværelset rent. Bruseren er blevet kalket og den trænger til en kærlig hånd. Vi købte gummihandsker til projektet i sidste weekend, så langt så godt. 😀 Haha.. Det er et af de projekter hverken manden eller jeg gider gå i krig med.
Handle ind. Det gør vi hver weekend, så vi er klar til den nye uge. (Der skal selvfølgelig også købes guf.)
Rydde op og støvsuge – det er ikke altid vi når det i hverdagene, men det er så rart at få gjort.
Ordne vasketøj. Jeg h-a-d-e-r at vaske tøj! Jeg synes det er ved at hobe sig op, og det er ligesom om, at vi aldrig rigtig kommer til bunds i det. Det vil jeg altså gerne i weekenden, det kunne være fedt hvis vi kunne få vasket så meget, at vores vasketøj rent faktisk kunne være i vasketøjskurven. (Jeps, der er meget.)
Købe en flyverdragt til Lucas. Et par af butikkerne nær os kører med weekend-tilbud, og herhjemme elsker vi altså at købe ind med procenter. Vuggestuen har også bedt om at vintergarderoben skal være på plads nu her, og udover gummistøvler er flyverdragten det eneste vi mangler at købe.
Lave budget. Vores økonomi har selvfølgelig ændret sig, efter at jeg er startet på studiet. Vi skal derfor have lagt et nyt budget, så vi kan få mønterne til at række så langt som muligt.
Lege en masse og gå en tur på legepladsen. Det er så skønt at komme ud og fise rundt i den friske luft.
Skype med min bedste veninde Lotte, når hun ringer hjem fra Australien. Det er et fast ritual, at hun ringer i weekenden omkring middagstid, og det er så dejligt at få sludret om løst og fast. <3
Vi har været på tur, for at finde en flyverdragt til Lucas. Vi kom faktisk hjem med den ”han” ønskede sig. – Jubii. Den viser jeg lige senere. Vi har også skypet med Lotte i dag, som regel snakker vi rimelig længe, og så sidder hun ”med” ved middagsbordet, det gjorde hun også i dag. Det er vildt hyggeligt, og Lucas er så sød til at dele sin mad med hende/skærmen. 😀 Jeg håber at hun ringer hjem igen i morgen.
Manden har ryddet op i køkkenet, så mangler vi bare de andre rum. 🙂 Jeg har sat 1 enkelt vask over. 1 vask, seriøst? Vi må vidst se at komme i sving!
Vi har selvfølgelig leget og tumlet en masse. Banditten er i strålende humør og han er bare alt for sjov lige for tiden. Han tager selv initiativ og finder på sjove lege, det er bare så skægt! Favoritterne lige nu er fangeleg og tittebøh.:-)
Så har vi ikke nået mere fra listen indtil videre, men i stedet sneg vi os til at sove til middag. Vi går sent i seng og Lucas står tidligt op, så vi kommer ofte til at tage en lille lur, når Lucas sover til middag. Det betyder jo så også at vi ikke når nær så mange af vores projekter. Ups.. Men han sov i hele 3 timer, så vi er (lidt) undskyldt i dag.
Da vi stod op efter en lur på en lille time, spiste vi sandwichs og så kom min mor på et kort besøg, for at få en kop kaffe og aflevere denne bog, som hun og hendes mand har været så søde at købe til os. Vi har bladret lidt i den, og den ser rigtig god ud. Jeg glæder mig til at han bliver så stor, at vi kan læse i den inden sengetid.
Indtil videre har det været en mega god og meget afslappende dag med mine elskede drenge. Jeg tror at vi hellere må komme igang med at samle det legekøkken, det kan vi vidst godt lige nå efter aftensmaden. Manden har lige foreslået at vi tager en tur på resturent den gyldne, og det passer faktisk lige til vores humør i dag! I aften når Lucas er puttet, skal Rúni og jeg slænge på sofaen med en god film, chips og dip, og jeg glæder mig til at ligge i ske.:-)
I må undskylde at dette indlæg er lidt rodet, men jeg tænker at det er på tide at bringe lidt mere personlighed på banen herinde, så du kan få et bedre indblik i hvem vi er som familie. <3
Tusind tak fordi du læste med! Hvad har du af planer i weekenden?
For en måned siden fortalte Janne mig om en ny bog, der snart udkom på dansk, der ville få de små pus til at hoppe til drømmeland uden at blinke. Nu er bogen landet i butikkerne, og den har fået stor ros af både anmeldere og forældre rundt omkring. 🙂
”Kaninen der gerne ville sove” kan købes HER for 100 kroner.
Det der med søvn er et problem i rigtig mange småbørnsfamilier, og det er det også i høj grad hjemme hos os. Lucas sover jo rigtig dårligt, det skyldes til dels at han er ørebarn og at han havde kolik som helt lille, så vi gav ham nogle ”dårlige vaner” for at få ham til at falde til ro, og han har aldrig lært at falde i søvn selv.
Hans søvn bliver stadig afbrudt mange gange på en nat, og han får stadig en godnat-flaske til at falde i søvn på. Han ligger godt nok selv i sengen, og falder som regel selv i søvn imens han drikker sin flaske. Men hvis han når at blive mæt før han falder i søvn, så bryder helvede løs.. Så står han nemlig op og fester, og vi kan ikke ligge ham, før han igen er klar på en tår mælk. Men det er ved at være tid til at sige farvel til godnat-flasken, for Lucas er jo ved at være for stor til den slags. Vi mangler bare noget der kan erstatte den, så han kan falde i søvn selv, men jeg gruer for den dag, hvor vi skal tage flasken fra ham.
Jeg vil gerne have indført en god godnat-rytme, hvor vi læser en bog sammen inden sengetid, men han gider faktisk ikke at få læst bøger op, og slet ikke inden han skal sove. Jeg håber at han snart begynder at interessere sig lidt for at få læst højt. Han er stadig lidt for lille til at forstå bøgerne vil jeg tro, men inden længe vil han godt kunne forstå handlingen, og til den tid vil han sikkert også synes, at det er rigtig hyggeligt, at vi læser en bog sammen inden sengetid.
Denne bog er også til de lidt større børn, der kan visualisere handlingen for sig, men jeg skal helt sikkert have bestilt den hjem, så vi har den som redskab til at putte Lucas, når han bliver lidt større. Vi er i hvert fald villige til at prøve hvad som helst.
Jeg har før overvejet at prøve metoden ”Godnat og sov godt” men det føles ikke helt rigtigt i maven. Derfor er jeg glad for at der er kommet et alternativ på markedet, og jeg glæder mig til at se, hvad det er for noget. Måske kan den hjælpe til bedre nætter, man har da lov at drømme. 🙂
”Kaninen der gerne ville sove” er en bestseller, og første oplæg er revet væk. De er til forudbestilling med levering den 13 oktober, men man skal vidst være hurtig hvis man skal nå at have fingrene i den. Bogen kan blandt købes hos Lirumlarumleg.dk for 100 kroner. De giver endda 100 kr. rabat på køb over 500.- Rabatkoden er ”Okt2015” og den gælder indtil 11 oktober. (Indeholder affiliate-links.)
Tak fordi du læste med! Har du også problemer med at få din bandit til at falde i søvn selv?
Jeg synes, at der mangler at ske lidt på Villads værelse (selvom jeg ikke tror, at manden er enig ;)), og i dette indlæg ville jeg lige vise jer, hvad jeg går og savler over for tiden.
Daniella gav mig tippet om at Lirum Larum Leg (link her) giver 100.- kr. rabat, hvis du køber for 500.- kr., hvis du bruger koden: okt2015, inden d. 11. oktober. Det vil sige en besparelse på ca. 20%, hvis du holder dig omkring dette beløb. Så det tip ville jeg lige give videre, hvis der er andre, som er friske på lidt shopping☺️
Sebra hylde 300.- kr. her // Lightbox 180.- kr. her // Letter banner black 100.- kr. her // By Nord sengesæt 400.- kr. her // Triangle gulvtæppe 300.- kr. her //
Lightboxen er simpelthen for sej, og den har jeg egentlig ønsket mig længe efterhånden. Den ville være så fin, på Villads natbord! Man kan mixe bogstaverne ligesom det lyster, og man kan endda tilkøbe ekstra bogstaver for 100.- kr., hvis de medfølgende ikke er nok.
Letter banneret har også stået på ønskelisten længe, og ligesom lightboxen, kan der her mixes på kryds og tværs. Da jeg ofte udskifter ting og sager i hjemmet, er jeg stor fan af ting, som kan skifte udtryk ligesom her.
Et tæppe ser jeg også langt efter. For jeg er ved at være lidt træt af Villads tæppe på børneværelset, der jo egentligt er et juletræstæppe. Og da jeg agter, at bruge det til det formål til december, lurer jeg på en udskiftning. Dette tæppe fra Ferm Living kunne være en mulighed, det er bare så fint.
Sebrahylden er bare smuk i sin enkelthed. Jeg har en tom væg, hvor den ville være helt perfekt😃 Og sidst men ikke mindst så drømmer jeg om By Nord sengetøjet til at skabe lidt ekstra vinter (og jule) stemning på værelset.
Tak, fordi du læste med! Det er så dejligt <3 Hvad er dit næste køb til børneværelset?
