Januar udsalg – den store guide

Julen er veloverstået, og nu er det, at det rigtigt går løs. For Januarudsalget er allerede skudt i gang og som de tilbudshajer vi er, er det den måned på året, hvor adrenalinen får frit løb. 😀

Det er lidt småt med pengene lige nu, december måned har været lidt hård ved os. Derfor må vi desværre vente tålmodigt, med at gå rigtigt shop-amok indtil lønnen triller ind på kontoen. Der er heldigvis ikke længe til, så vi har selvfølgelig allerede lurret lidt på vores yndlings butikker, for at se hvad de har af gode tilbud under januar-udsalget..

Flere af vores læsere har udtrykt, at i var glade for den store guide vi lavede på Black Friday, så derfor er det jo oplagt også at dele vores bedste januar-udsalgstip i en lignende guide. Den bliver selvfølgelig opdateret løbende igennem januar, hvis vi falder over nye gode tilbud. 🙂

d7da30b4-f25c-48cb-98bf-5444e3e392af

TIL BARNET
1. Parcellet.dk forhandler bæredygtige produkter til børn: økologisk børnetøj, hjemmesko, sengetøj, mm. Til mor er der også lidt håndplukkede lækkerier. De har en udsalgskategori med 23-50% rabat og derudover er der nytårsrabat der giver 15% på alle ikke nedsatte varer til og med på lørdag d. 2/1 2016. Du har mulighed for at shoppe Liewood, CamCam, Konges Sløjd og mange flere med procenter. Rabatten fratrækkes automatisk. (sendes først 4/1 pga. ferie) Shop lige her.

2. Petitlabels.dk børnetøj og sko til både piger og drenge. Lækre mærker som Cam Cam, Huttelihut, Lala Berlin, Gro, Balloon Cph, Little Indians og mange flere. De har under januarudsalget en tilbudskategori med min. 40% rabat. Shop løs lige her.

3. Pixizoo.dk kører vanvittigt vilde tilbud bla 30% på LEGO, 30% på brio, 20% på hape, 30% magformers og 50% på LEGO skole tasker, 27% på neonate alarmer og op til 37% på autostole.. Shop alle de vilde tilbud på deres side lige her.

4. Kidsworld.dk forhandler børnetøj og babytøj som Molo, Danefæ, Småfolk, Fuzzies, Wheat, Melton, Didriksons mfl. Til januarudsalget tilbyder de en stor udsalgskategori med besparelser på 25-40%. Besøg deres side der bestemt er et kig værd her. (Gratis fragt på danske ordrer.)

5. Lirumlarumleg.dk der har et bredt udvalg af alle de lækre mærker når det gælder legetøj, interiør og accessories til børn i alderen 0-8 år. De har som regel gode tilbud i deres udsalgskategori, der lige er blevet opdateret med en masse lækre varer med op til 60%. Se selv lige her.

6. Babygear.dk har babyudstyr, børnetøj samt babylegetøj fra populære mærker som Small Stuff, Fisher Price, Lamaze, Reima, Philips Avent, Mam, By Stroom, Joha og mange flere. En tilbudskategori med bl.a. 30% på luffer fra bla joha, min 20% på cellavi, min 15% ergobaby, min 20% på hjemmesko fra bla melton og 30% på huer. Shop her.

7. Ditvaerelse.dk hos må jeg se dit værelse har de samlet et udvalg af produkter, så du kan indrette et hyggeligt børneværelse. Du finder mærker som Cam Cam, Thatsmine, Ferm Living, Konges Sløjd m.fl. I udsalgskategorien finder du bl.a. Ferm Living. Se hele udvalget her.

8. Abeungen.dk sælger kvalitetsprodukter til børn fra 0 – 4 år bl.a. mærkerne Mammameo, Vilac, Maileg, Goki og Bobles. Udsalg på med på til 75%% på bl.a. de små synger og legemad. Du kan få 100.- rabat hvis du køber for over 400.- koden ”udsalg15” skal skrives i rabatkodefeltet. Shop her.

9. Ugleunger.dk sælger børnetøj i høj kvalitet 0-12 år. Og så kan de tilbyde det største udvalg i Danmark af Joha uld og Joha bomuld. I deres tilbudskategori kan du spare op til 45% på Joha. Se selv her.

10. Dreamsforkids.dk
har op til 60% rabat på Noa Noa miniature, småfolk, gro, popupshop, konges slojd, pom pom, by nord, small stuff, Huttelihut, Joha, cam cam, petit by Sofie schnoor og mange flere. Shop det store udvalg her.

11. Milledille.dk sælger børnetøj fra kendte nordiske mærker. Alt på siden er nedsat, f.eks. Småfolk 35-50%, Ej Sikke Lej 50%, Danefæ 30-50%, Koin 60%, Katvig 60%, Krutter 50%, Alba Baby 30-50%, m.fl. Se deres store udvalg her.

12.Mammashop.dk sælger alt til graviditet og barsel. Fra ventetøj, til pusletasker og alt i babyudstyr. I udsalgskategorien får du op til 35% – Shop her.

13. Growingfeet.dk har et stort udvalg af både børnesko, Teen-sko, Herresko og Damesko. Indenfor hver kategori er der en masse lækre sko med gode rabatter. Mærker: Angulus, Bisgaard, Arauto RAP, Hummel, New Balance, Bundgaard, Adidas, Geox, Primigi, Naturino, Petit. Se deres meget store udvalg her.

14. Sovedyret.dk forhandler sengegear, nattøj og sengetøj til børn. De har alle de kendte danske børnetøjsmærker, bl.a. Ferm Living, Soft Gallery, By Nord, Cam Cam, Balloon, Bloomingville, Smallstuff, og mange mange flere. Der er 25% på alt i deres udsalgskategori her.

15. Babytoys.dk sælger kvalitetslegetøj til børn. De har en udsalgskategori med bl.a. legemad, gåbiler, legekøkken og sansegynger fra bl.a. mærkerne Mammameo, Goki, Krea, og Magni. Se mere her.

16. Babyfryd.dk forhandler flere af vores yndlingsmærker. De har nedsat alle AW varene med min. 25% bl.a. finder du Levis, Small Rags, GoBabyGo, MarMar, Joha, Huttelihut, Wheat, Petit By Sofie Schnoor, Miniature (også overtøj) og mange flere. Se udsalget her.

17. LittleM.dk har 40% på et stort udvalg.

18. Minmorsbutik.dk har 40% på deres store udsalg til både mor og barn.

19. Zara.com endnu en af vores yndlings-webshops, vi er begge vilde med de fleste af deres designs! Udsalget er i fuld gang – men skynd dig for varene bliver revet væk.

20. Lilleskat.dk har 40% på alt undtaget basis.

21. Miniature.dk har 50%-70% rabat på både tøj og overtøj. Shop her.

22. Houseofkids.dk har en stor udsalgs-kategori med over 7000 varer. Du sparer 30-50% på en masse lækre mærker. Lørdag den 2/1 2016 er der 50% på alle vinterstøvler fra mærker som Bisgaard og Angulus. Shop her.

TIL MOR

1. Cahetu.dk  er interiørbutikken der forhandler ALLE de lækre mærker både til bolig og barn, bl.a. By Nord, Kähler, Cam Cam, By Klip Klap, Konge Slojd, Design Letters og mange mange flere har en udsalgskategori med min 20%. Du kan tjekke siden ud her.

2. Designdelicatessen.dk byder på et inspirerende univers af både danske og internationale anerkendte interiør- og møbel brands, der tilfredsstiller enhver smag. De forhandler mærker som HAY, Kay Boyesen, &tradition, By Klip Klap, Happy Lights, Lucky Boy Sunday, Lyngby Porcelæn og over 140 flere designmærker! Se tilbudskategorien som bl.a. indeholder kählervaser her.
OBS: Deres udsalg går løs d. 2. januar, hvor der er 30% på ALT i deres butik på Frederiks Bergs Allé i KBH. Søndag d. 3. januar til og med søndag d. 17 januar 2016 – er der online rabat på deres webshop med 15% på over 150 mærker med rabatkoden ”januar2016”.

Følg bloggen på Facebook her.

Lucas juleønsker

Vi er blevet spurgt af en meget sød læser, om vi ville dele banditternes juleønsker. Janne delte Villads mega fine ønsker forleden dag, dem kan du se her. Jeg har været ret presset her i december, men jeg tænker at det er på tide, at vise hvad der står på Lucas ønskeliste i år. Måske du kan finde lidt inspiration til, hvad man kan give en lille tumling på 1½ år i gave? 🙂

make my wishes come true

1. HER // 2.HER // 3. HER // 4.HER //  5.HER // 6.HER // 7.HER

Uroen og lampen ved jeg at han får juleaften. Lysboksen er jeg også helt pjattet med, den står virkelig højt på ønske-listen i år, så den håber jeg også på, ligger under juletræet til ham. Det hele kunne simpelthen være så fint på hans nye værelse.

Lucas moster og gudmor hækler en skypude alla denne til ham i julegave. Jeg synes bare at de er SÅ fine og det at den er hjemmelavet, gør den bare ekstra charmerende og giver den endnu højere værdi.<3

Han har temmelig mange legesager, men han kan da altid bruge lidt nyt. Blandt andet ønsker han sig (brugte) metal-biler og denne værktøjs-kasse, som vi har købt til ham på tilbud. Bilgaragen er bare for fed, men det er nok mere ønsketænkning, at den og Miffy lampen ligger blandt gaverne i år. 😉

Derudover får han en autostol af sin Mormor og Moffe, det er i den grad noget vi mangler, så det er en fantastisk gave! De fandt denne autostol på DBA, som de fik pruttet ned i 500.- virkelig et kup for sådan en lækker autostol, der også kan bruges til isofix. Glæder mig til at den skal i brug, for den gamle er ved at være for lille for ham at sidde i.

 Tusind tak fordi du havde lyst til at læse med! <3

Har du fået købt alle julegaverne? Vi mangler stadig en del, men der er heldigvis også en lille uge at løbe på 😀 Du må også endelig gerne dele din tumlings juleønsker 🙂

Daniella

Ikke sponsoreret men kan indeholde affiliate-links

Følg bloggen på Facebook her.

Når noget fylder mere, end man lige går og tror

image

 

Lige præcis lige her på sofaen brugte jeg min aften i går. Teksten på billedet hængende over sofaen kunne ikke skildre mere ukorrekt, hvad det egentligt var der foregik. For det var ikke latter som rummet var fyldt af – tværtimod.
I går aftes efter Villads var gået i seng, vi havde fået afrimet vores fryser fra flere centimeter lag af is, fisket grydeskeer op bag køleskabet og fjernet utallige nullermænd satte jeg mig nemlig endelig ned i sofaen med Jesper i hånden og trykkede play på en dokumentar, som vi længe havde set frem til at se.

Dokumentaren “Født på grænsen til livet”, blev for første gang vist i går, og følger fire børn som alle er født i 24. graviditets uge. (Du kan selv se den gratis her)

Jeg føler selv, at Villads hårde start på livet placeret et rigtigt godt sted. Det er ikke noget, som jeg tænker så meget på længere. Jeg er bare lettet og glad for, at vi er kommet ud på den anden side med så minimale konsekvenser.
Der var dog alligevel noget som ramte mig i går, da jeg sad der i sofaen. Jeg endte med at tudbrøle igennem alle de 43 minutter. Befriende egentligt.
Efter rulleteksterne sad jeg dog tilbage med lidt en flad følelse. For det gik faktisk op for mig, at det nok ikke var de følelser og udfordringer, som vi havde haft i forløbet med Villads (læs her, her og her) som fyldte mest, men derimod den fremtid som venter os, hvis vi engang vælger at udvide familien.
Jeg kunne mærke, at det altså fylder en del mere, end hvad jeg lige gik og troede selv. Fandens.

Jeg gik endda så langt, at jeg tænkte, at jeg aldrig skulle have flere børn.
Det er frygten for at føde for tidligt igen, og måske endda endnu tidligere end ved Villads, som begrænser mig.  Frygten for at jeg selv en dag skal igennem, hvad de så seje og stærke forældre i dokumentaren gennemlever hver dag. Selvom jeg ved med sikkerhed, at skulle det være tilfældet, ville vi også klare det. Uden den mindste tvivl.

Det øjeblik, hvor jeg tudede allermest, var da det ene par fortalte, at de havde fået en søn i uge 24, som desværre ikke klarede den. Året efter havde de været i samme situation, på trods af at have været fuldt tæt, og fået endnu en dreng født kun med er par dages forskel. For hvad, hvis de heller ikke kan hjælpe mig, selvom de holder godt øje?

Jeg kan mærke, at tudeturen i går har gjort godt. Jeg tror egentligt, at det har været ret sundt, og lige hvad jeg havde behov for – helt uden selv at vide det.

Jeg er ret god til, at skubbe følelser som er lidt trælse og sørgelige i baggrunden, sige “pyt” og så komme videre, uden altid at vide, om de rigtigt er blevet bearbejdet. Noget som for mig at se – i de fleste tilfælde – er overvejende positivt, for jeg ser ingen grund til at dvale ved ting som hører fortiden til.

I dokumentaren blev der udover de personlige historier også sat spørgsmålstegn ved, om der skal sættes en fast grænse for, hvornår vi aktivt skal redde en for tidlig født.
Personligt synes jeg ikke, at man kan sætte en grænse, men er ganske tilfreds med det lægefaglige skøn, som de anvender i dag, hvor lægen vurderer, om der er tale om et værdigt liv.
De små er nemlig ikke ens, og som blandt alle andre mennesker er nogle bare bedre rustet til livet. Når de er så små, er det svært at vide, hvordan deres liv bliver i fremtiden, og at vælge dem fra uden at give dem en chance, synes jeg virkelig er en skræmmende tanke.
Jeg mener nemlig ikke, at et liv med handicap nødvendigvis er et dårligt liv. Et liv med udfordringer? Bestemt. Men selvom ens hverdag kan være fuld af udfordringer, betyder det altså ikke, at man ikke kan have livskvalitet og synes, at ens liv er værd at leve.

Det hele skal dog ikke være så trist og gråt. I dag ser jeg mere klart og lyst på tingene, og ved du hvad? Jeg er sikker på, at det nok skal gå, om vi så skal have flere børn eller ej. Og så er der intet der kan overskygge glæden ved, at det er gået så fantastisk godt for mit helt eget lille pjok 🙂

Hvad er din holdning til en fast aldersgrænse for, hvornår vi aktivt skal redde et liv? Og er du også god til at skubbe de sørgelige ting i baggrunden?

 

janne2

 

 

 

 

Følg bloggen på Facebook her.

Så lille skat, nu skal du smittes med skoldkopper…

Jeg fik et virkeligt stort chok tirsdag morgen, da jeg skulle have Villads ud af nattøjet og i et mere vuggestuevenligt outfit. Hans bryst og ryg var dækket af rødlige pletter, og jeg var ved at gå ud af mit gode skind og råbte “skoldkoppe-alarm”.

Vi tog ned til lægen og fik heldigvis afkræftet mistanken. I stedet var udslættet et udtryk for, at hans immunforsvar ikke var helt oppe at køre efter en weekend med let feber. Lettet? Ja, tak! I hvert fald til at starte med. Så begyndte tankerne at køre:

Er det ikke noget med, at skoldkopper er nemmere at komme igennem nu yngre, at man er? Er nu ikke et ligeså godt tidspunkt som altid?

Lettelsen blev for et kort øjeblik forvandlet til en meget let form for skuffelse. Hvis det ikke er nu, hvornår er det så? Og skal man bare gå at vente på det uundgåelige?

Jeg kom i tanker om, at jeg af flere omgange havde hørt om forældre, som opsøgte smitning af skoldkopper – gerne før barslen var slut, så man ikke skulle igennem sådan en tur, når man var startet på arbejde igen. Jeg mindes endda at have hørt om smittegrupper på facebook (se selv her), hvor du kan “søge” efter en børnesygdom til dine børn.

Jeg kan godt se fordelen i, at man har bare en smule kontrol over, hvornår ens børn skal have skoldkopper. Så kan der planlægges ud fra det, og ungerne kan forhåbentligt få sygdommen i en tidlig alder, hvor den eftersigende skulle være nemmere at komme i gennem.

På den anden side, synes jeg, at det er lidt skræmmende at skulle opsøge sygdommen selv. Et besøg hos en bekendt som tilfældigvis har skoldkopper i huset, ville ikke gøre mig noget, men at skulle gå målrettet efter, at han skulle smittes, kan jeg mærke, at jeg ikke ville have det godt med.

Som du måske kan gætte, blev det for mit vedkommende blev det kun ved den pludselige og korte indskydelse, for selvom jeg er lidt af en kontrol-freak, så kunne jeg samtidig ikke se mig selv tage Villads i armen, og sige: Så lille skat, nu skal du smittes med skoldkopper.
Mest af alt fordi jeg tror, at jeg selv ville have det rigtig dårligt med, at det i teorien var min skyld, at han havde det skidt. Også selvom han jo skal igennem sygdommen på et eller andet tidspunkt. Forhåbentligt da.

For hvad gør man, hvis de lige pludselig er ret så store, og ikke har fået skoldkopper endnu? Så er det da lige før, at jeg ville æde mine ord i mig igen, og tage smittepolitikken op til overvejelse.

 

Hvor er det dejligt, at du læser med 🙂

Hvad er din holdning til at smitte sit barn med vilje, og kunne du selv finde på at gøre det?

janne2

 

 

 

 

Følg bloggen på Facebook her.

Ebayfund #18 Søde spilledåser

s-l300 (2) s-l300

 

December er i fuld sving og nissen kommer dagligt med gaver i Lucas julesok. Hver morgen når han vågner, løber han som det første ud til sin julesok og graver pakken frem, det er så sødt og hyggeligt. Der er noget særligt over denne jul, der er den første hvor han har en forståelse for, hvad der sker omkring ham. Jeg er overrasket over hvor spændende han synes det er at pakke gaver op, så nu glæder jeg mig endnu mere til juleaften. 🙂

image

Dagens pakke var den søde spilledåse, jeg for nor nogle uger siden faldt over på eBay. Jeg tænkte lidt over, om Lucas var ved at være for stor til en spilledåse, men jeg blev enig med mig selv om at han ville synes den er ret hyggelig, så jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at klikke en hjem til ham. Han blev heldigvis glad for den. Det meste af vores hjem ligger i flyttekasser lige nu, så jeg kan ikke tage et billede af den på hans værelse, men jeg er sikker på at den kommer til at pynte rigtig fint. 🙂

Når man trækker spilledåsen op, spiller den en beroligende klassisk melodi, så den er god når de små skal slappe af. Den koster ca 75 kroner inklusiv fragt, den er virkelig et fund til prisen efter min mening, for den lever op til forventningerne og er mindst lige så fin som på sælgerens billeder… 😀

Jeg bestilte én til Lucas i blå og én i lyserød til min venindes kommende januar-baby. Leveringen var overraskende hurtig, så min veninde fik karusellen til hendes babyshower for et par uger siden, hun blev også rigtig glad for den<3

image

Den er som sagt fra eBay og kan købes i lyserød her og i blå her.. Den er lavet i træ og måler 19 cm i højden og 10,7 cm i diameter. 🙂

For mere inspiration kan jeg anbefale at følge facebook-gruppen eBay-tips.

Indlægget er ikke sponsoreret. 

Tak for for nu, det gør mig glad at du havde lyst til at læse med. <3

Daniella

 

 

Følg bloggen på Facebook her.

25% rabat på Mini a Ture og Small Rags

Vi ville lige dele dette tip med jer, hvis i (lige som jeg) mangler at shoppe lidt julegaver. I dag og kun i dag kan du spare 25% på alt Mini a Ture og Small Rags hos Kids-world.dk (link her).

Nedenfor har vi samlet lidt inspiration fra både Small Rags og Mini a Ture

image

Den grå uldbody med lyse kanter er ganske fin! Derudover er det svært at stå for de søde Mr. Rags print, som er på mange af Small Rags sager. Nok mest fordi det er ret så sejt, at have sin yndlingsbamse plastret på tøjet. Villads er nemlig så forelsket i deres lille maskot, som er hans tro følgesven og kommer med overalt. Du kan se deres Small Rags udvalg HER.

image

Lucas er den stolte ejer af den smarte mørkeblå vinterjakke, som hans mor købte til januarudsalget sidste år, og var ret lettet over passede lige i størrelsen her til vinter. Jeg er især vild med den grå sweater heldragt. Du kan se deres Mini a ture udvalg HER.

 

Prøv forresten lige at se, hvor lækker Lucas er i sin vinterjakke!

image imageHvor er det dejligt, at du læser med 🙂 God juleshopping til dig 🙂

Daniella og janne

 

 

 

 

Indlægget er ikke sponsoreret, men indeholder Affiliate links. 

 

Følg bloggen på Facebook her.

Villads juleønsker

Min lille syge mus er faldet i søvn efter en god omgang klem og hygge på sofaen. Efter forespørgsel for en af vores søde læsere, tænkte jeg, at jeg ville dele nogle af Villads (og mine) julegaveønsker.

image

// 1. Stofpose HER // 2. Biltæppe HER // 3. Krydstæppe HER // 4. Robot sparebøsse HER // 5. Bjørnetæppet HER // 6. Papirpose HER // 7. Madpakkepose HER//

 

Udover disse sager, står der højt på ønskesedlen også denne sengerandsslange (her). Jeg tror, at den bliver et must, når Villads (engang) skal flytte i juniorseng. Den har nogen dog allerede købt til ham med hele tyve procents rabat under det vilde Black Friday udsalg. Shhhhh.

Derudover er jeg også blevet smaskforelsket i de fine Lucky Boy Sunday dukker, og specielt den med kjole på (her). Jeg kan godt lide idéen med, at drenge også må lege dukker og piger med biler, og det synes jeg også Villads skal have lov til og mulighed for, hvis han altså selv finder lysten.

Vi har selvfølgelig også ønsket os lidt mere legetøj. Her er det specielt bøger (med hårde sider) som evt. kan sige lyde, biler som kan køre selv, og en af de der “robot” dyr, som kan gå selv og sige lyde. Den røg på ønskelisten efter en tur i en legetøjsbutik, hvor Villads var dybt fascineret af en gris af slagsen. Jeg tror, at han troede, at det var et rigtigt dyr, for han satte sig på hug og aede den ligeså stille.
Det kunne mor her slet slet ikke stå for, og hvis han nu får en elektronisk en af slagsen, så måske jeg kunne slippe for fremtidig tryglen om et rigtigt dyr. (I wish….)

Sidst men ikke mindst, så mangler vi virkelig en ny autostol, men da det er et ønske i den meget dyre ende, ender vi sikkert med at må punge ud selv 😉 Jeg har kig på denne (her), som har alt, hvad jeg synes er vigtigt, og samtidig lige nu er på udsalg med 29%.

Igennem december har Villads også fået lidt gaver løbende i forbindelse med advent og engang imellem i julesokken. Her har han bl.a. fået et Letter Banner (her), en dækkeserviet (her) og en bilbane som er højere end ham selv.

image image imageHvad står der på jeres børns ønskeseddel i jul, og har i nogle flere idéer til en gut på knap 1,5 år? Så del dem gerne i kommentarfeltet.

janne2

 

 

 

Indlægget indeholder Affiliate links. 

Følg bloggen på Facebook her.

”Du er godt nok blevet mor tidligt!”

11201717_475179189314987_317640549_n

 

Da jeg var yngre kunne jeg sagtens snyde buschaufføren og køre på børnebillet, længe efter at det løb burde være kørt. Men da jeg nåede over på den anden side af 20’erne, synes jeg det var knap så fedt, at blive spurgt om jeg skulle have børnebillet. 😀

I dag er jeg 26 år og når jeg fortæller min alder til nye mennesker jeg møder, oplever jeg ofte, at de bliver lidt chokerede og får små rynker i panden. De fleste plejer nemlig at skyde mig til at være 22-23 år og de er ikke blege for at sige det højt. Jeg giver mine runde kinder og det brede smil skylden, for jeg kan da godt se hvad der menes, når jeg får at vide at jeg ser yngre ud end der står på min fødselsattest. 😉

Jeg ved ikke helt om jeg skal tage det som et kompliment, men for det meste griner jeg bare af det. Men kan man overhovedet tillade sig at kommentere på en andens alder, eller skal man hellere holde sin mening for sig selv?

Jeg har alligevel oplevet at stå målløs tilbage, efter en kommentar om min alder.

Den var nemlig myntet på min rolle som mor.

”Du er godt nok blevet mor tidligt.”

>>SLAM!<<

Damen havde selv et par børn, der løb rundt og legede ved siden af. Vi faldt i snak og hun er hurtig til at slynge sætningen ud. Ordene alene er der som sådan ikke noget galt i, for det kan jo sagtens være positivt ment. Det var tonen den var gal med. Hun var meget nedladende, som om jeg var verdens dårligste mor, fordi jeg var ung. Jeg svarede tilbage, at jeg var 25 år og at jeg ikke mente, at det var tidligt overhovedet, at jeg var blevet mor.

Hendes svar var at hun synes jeg så meget yngre ud, og at hun selv var en del ældre, da hun blev mor.

Her måtte jeg endnu engang måbe!

Okay – tillykke til dig. Det gør dig ikke til en bedre mor end mig, eller en bedre mor end hende der fik et barn da hun var 18 år, for den sags skyld.

Jeg tænkte bare, hvor i alverden hun ville hen med de kommentarer? Jeg var ihvertfald hurtig til at afslutte samtalen, for at trille videre med min lille kernefamilie, bestående af min kæreste Rúni og min søn Lucas, der på daværende tidpunkt var 11 måneder.

Hændelsen foregik i Djurs sommerland i sommer, hvor jeg bestemt ikke tog kommentaren om min alder, som et kompliment. Jeg følte faktisk, at denne fremmede kvinde overtrådte en usynlig grænse, i forhold til hvad man kan tillade sig, at sige til et menneske man ikke kender. Lidt ligesom jeg ind i mellem oplever på de offentlige medier, når ”mor-mafiaen” sidder og skyder med skarpt bag deres skærm og synes, at de kan tillade sig at skrive alle deres uforbeholdne meninger i kommentarfeltet. Uden tanke på om det kan såre modtageren, for når man er nybagt mor er man altså lidt mere sårbar og følelserne sidder udenpå tøjet.

Jeg har intet at være flov over og da slet ikke min alder, hvilket jeg i øvrigt ikke mener, at nogen burde være. Det har ikke betydning for ens rolle som mor, om man er 18, 25 eller 40 år når man får et barn. 🙂

Der er da unægteligt nogle fordele der spiller ind, afhængig af hvilken alder man har når man bliver mor, der hver især kan have påvirkning på barnets opvækst. Men i sidste ende er det ikke dét, der betyder noget, i forhold til om man er en god mor.

En god mor har efter min mening intet med alder at gøre. Den sidder til gengæld i kærligheden, der opstår til den lille guldklump. At man kan sætte sit barn i første række – om man kan træffe de rigtige valg for ens barn og at de prioriteringer man tager i livet, giver barnet det bedste grundlag for en god opvækst. 🙂

11123684_351641461706469_2039313369_n

Tusind tak fordi du kiggede ind og læste med. <3 Har du oplevet at få kommentarer om din alder i forbindelse med at du er blevet mor? 

Daniella

 

 

Følg bloggen på Facebook her.

Vi anbefaler: Brio Gåvogn

Vi har tænkt lidt over hvilke nye tiltag vi kunne tage her på bloggen, så vi har lavet en ny kategori (findes i menu’en) med vores anbefalinger. Du vil stadig kunne finde udsalgstips eller rabatkoder i kategoien ”Tips”, hvorimod kategorien ”Vi anbefaler” kommer til at indeholde beskrivelse og anbefalinger af alt ligefra banditternes yndlingslegesager, uundværligt babyudstyr, opskrifter og vores personlige favoritter. 😀

Nu ligger jeg jo syg herhjemme og keder mig lidt, så jeg tænkte at jeg lige ville lave et lille indlæg og give en klapsalve til gå-vognen fra Brio. Det er jo en klassiker der har været på markedet i mange år og jeg forstår godt, hvorfor den stadig er populær. 🙂

image

Det er én af de ting Lucas har været meget glad for, lige siden han lærte at stå. Før han lærte at gå selv, hjalp gåvognen ham til at komme fremad, uden at han skulle kravle rundt nede på gulvet. Han nåede nemlig til et punkt, hvor han gerne ville gå, men ikke rigtig kunne og derfor var gåvognen altså guld værd, da han skulle lære at tage sine første skridt.

Nu går han meget stabilt og er endda også begyndt at løbe, men gåvognen bliver stadig flittigt brugt. Der er også god plads i vognen, så han kan transportere de vigtige ting og legesager rundt, han plejer for eksempel at tage hans bamser eller legemad med på tur. Til hverdag ligger hans stabelklodser fra Den gamle skole opbevaret i vognen, de hjalp med at gøre den lidt tungere og mere stabil da han var lille. Vi fik gåvognen af Lucas mormor, der købte den inde på re-shopper, men på de nye modeller kan hjulene spændes, så den bliver mere stabil og modstandsdygtig, hvilket gør det nemmere for barnet at følge med. 🙂

image

Han elsker også at sidde på gåvognen og blive trukket rundt i lejligeden, det er så sjovt! Det nyeste påfund er at stå oppe i vognen, men dét må han altså ikke!! Selvom man kan se at han selv synes, at han er meget sej og stor, når han står der. Bandit!

Hvis du kender en lille én, der snart skal tage sine første skridt, så er Brio gåvognen den perfekte julegave, Lucas og mor her giver den en varm anbefaling.

Gåvognen kan købes på tilbud her i rød eller i sort her til 234.- (nedsat fra 320.- fordi der er 27% på alt Brio.) Der gratis fragt. 🙂

image

Indægget er ikke sponsoreret – men det indeholder affiliate link. Meninger og holdninger er helt og aldeles mine egne.

Tusind tak fordi du kiggede ind og læste med. <3 Hvad synes du om den nye kategori med anbefalinger, er det noget du finder brugbart? 🙂 

Daniella


Følg bloggen på Facebook her.

Sygdom og vores redningsmand

Så er vi på den igen. Den gennemborende sygdom har ramt os og både Rúni og jeg selv ligner nogle, der netop er vendt hjem efter 10 dage på Roskilde. Av. Især min bedre halvdel er hårdt ramt, han har kastet op og alt muligt, han er nede med det man kalder en vaske ægte ”man-flu”. Jeg selv er bare totalt snottet, mit hoved gør ondt og jeg føler at min krop er 10 kilo for tung. Jeg vil bare ligge i sengen hele dagen – kender I det?

Lucas kastede op to gange natten til torsdag, både i sin egen og i vores seng. Stakkels lille skat. Da han stod op var der ellers ikke noget sygdom at mærke på ham, hverken på hans humør eller af hvad vi kunne aflæse på termometret. Vi tog selvfølgelig en fridag i går, en rigtig hyggelig en af slagsen – hvor vi legede, pjattede hele dagen og tog hjem til mormor og moffe og spiste aftensmad. En rigtig dejlig dag, selvom jeg nu godt ville have været til mine psykologi-timer på studiet, men man kan jo ikke være alle steder på én gang.

Da vi kom hjem ude fra min mor og Lucas sov trygt og godt i sin seng, kunne jeg mærke, at jeg begyndte at blive skidt. Min kæreste sagde det samme og kort efter begyndte den berygtede og frygtede man-flu for alvor.

Da Lucas og jeg stod op, tog vi en morgen i laaaangsomt tempo, så jeg lige kunne sikre mig, at han var på toppen til at komme ned og lege i vuggeren. Han var i flyvende humør, så jeg tænkte at det var bedst, at han kom derned og blev aktiveret, så mor og farmand kunne være ynkelige og forhåbentlig nå, at få det lidt bedre inden han blev hentet hjem igen. Han elsker gudskelov vuggestuen, så der kan jeg sagtens sende ham hen med god samvittighed. 🙂

Da han var afleveret krøb jeg hjem under dynen til min bedre halvdel, hvor jeg sov helt indtil klokken blev 14.30. Jeg kunne -hånden på hjertet- ikke overskue at stå i køkkenet og kokkerere aftensmad eller bruge hele eftermiddagen og halvdelen af aftenen på at lege. Selvom jeg normalt elsker at gøre disse ting, så skriger min krop på en pause – og så er jeg altså en bedre mor hvis jeg lytter efter og spørger efter hjælp i stedet.

Så jeg ringede til min mor.

Jeg spurgte om ikke hun bare havde helt vildt meget lyst til at hente Lucas, lave aftensmad til ham og komme hjem med ham igen. Og det havde hun sku! <3 Jeg har seriøst verdens bedste mor og Lucas har verdens aller bedste mormor. Deres bånd er noget ganske særligt og det kommer sig selvfølgelig også af, at hun gerne vil være sammen med ham og altid træder til med en hjælpende hånd, hvis ”lokummet brænder”.

Jeg er så taknemmelig og priser mig lykkelig for at vi har hende, hun er vores redningsmand når det hele brænder på.

I skrivende stund ligger jeg og bobler på sofaen, manden sover stadig og jeg skal snart finde ud af, hvad dagens første måltid mad skal indeholde. Mit energi-niveau er på 0-punktet, så det er altså dejligt, at jeg lige i dag, ikke også skal bygge lego-tårne, lege fangeleg, danse til julemusik og lave aftensmad, men istedet kan ligge i ske med Rúni og bestille mad fra Just Eat, lige når vi har lyst. 😉

image

Tusind tak fordi du kiggede ind og læste med, kender du til det med at have brug for en hjælpende hånd når sygdommen rammer? 

Daniella

 

 

Følg bloggen på Facebook her.