Vi har tænkt lidt over hvilke nye tiltag vi kunne tage her på bloggen, så vi har lavet en ny kategori (findes i menu’en) med vores anbefalinger. Du vil stadig kunne finde udsalgstips eller rabatkoder i kategoien ”Tips”, hvorimod kategorien ”Vi anbefaler” kommer til at indeholde beskrivelse og anbefalinger af alt ligefra banditternes yndlingslegesager, uundværligt babyudstyr, opskrifter og vores personlige favoritter. 😀

Nu ligger jeg jo syg herhjemme og keder mig lidt, så jeg tænkte at jeg lige ville lave et lille indlæg og give en klapsalve til gå-vognen fra Brio. Det er jo en klassiker der har været på markedet i mange år og jeg forstår godt, hvorfor den stadig er populær. 🙂

image

Det er én af de ting Lucas har været meget glad for, lige siden han lærte at stå. Før han lærte at gå selv, hjalp gåvognen ham til at komme fremad, uden at han skulle kravle rundt nede på gulvet. Han nåede nemlig til et punkt, hvor han gerne ville gå, men ikke rigtig kunne og derfor var gåvognen altså guld værd, da han skulle lære at tage sine første skridt.

Nu går han meget stabilt og er endda også begyndt at løbe, men gåvognen bliver stadig flittigt brugt. Der er også god plads i vognen, så han kan transportere de vigtige ting og legesager rundt, han plejer for eksempel at tage hans bamser eller legemad med på tur. Til hverdag ligger hans stabelklodser fra Den gamle skole opbevaret i vognen, de hjalp med at gøre den lidt tungere og mere stabil da han var lille. Vi fik gåvognen af Lucas mormor, der købte den inde på re-shopper, men på de nye modeller kan hjulene spændes, så den bliver mere stabil og modstandsdygtig, hvilket gør det nemmere for barnet at følge med. 🙂

image

Han elsker også at sidde på gåvognen og blive trukket rundt i lejligeden, det er så sjovt! Det nyeste påfund er at stå oppe i vognen, men dét må han altså ikke!! Selvom man kan se at han selv synes, at han er meget sej og stor, når han står der. Bandit!

Hvis du kender en lille én, der snart skal tage sine første skridt, så er Brio gåvognen den perfekte julegave, Lucas og mor her giver den en varm anbefaling.

Gåvognen kan købes på tilbud her i rød eller i sort her til 234.- (nedsat fra 320.- fordi der er 27% på alt Brio.) Der gratis fragt. 🙂

image

Indægget er ikke sponsoreret – men det indeholder affiliate link. Meninger og holdninger er helt og aldeles mine egne.

Tusind tak fordi du kiggede ind og læste med. <3 Hvad synes du om den nye kategori med anbefalinger, er det noget du finder brugbart? 🙂 

Daniella


Følg bloggen på Facebook her.