Luksus vs. lavpris #6 Bløde bamser

Lucas har 3 af de søde og meget bløde kanin-bamser fra Jellycat. Han er meget glad for dem, og putter altid med én af bamserne om natten.

Vi elsker den populære originale kanin! Men i skal ikke snydes for et billigere alternativ, vi har nemlig fundet en lignende kanin til jer på eBay. 
Den originale jellycat i mellemstørrelsen koster 179.- Den måler 31 cm. og fåes i flere farver og varianter som f.eks. en sød pingvin eller et får.

Kaninen fra eBay koster 48.- hvilket er under 1/3 af den originale, så det tør siges at være et billigt alternativ. Den måler 32 cm. så den er en lille smule højere end den originale. Vi har ladet os fortælle at den er blød og ligner den fra Jelly Cat, men ikke er nær så fyldig.

Vi kan ikke garantere for kvaliteten af kaninen fra eBay, da vi ikke selv har bestilt den.

Det skal lige siges, at vi ikke opfordrer jer til at købe kopivarer. Inden i bestiller bamsen (eller andre kopivarer) er det vigtigt at gøre op med sig selv, om det er en industri man har lyst til at støtte op om.. 🙂

Her er lidt billeder af Lucas og hans søde jellycat-kaniner.

image

image

image

image

Tak, fordi du læste med.

Janne og daniella 2

Indlægget er ikke sponsoreret. Få flere eBay tips ved at følge denne Facebookgruppe.

Følg bloggen på Facebook her.

LUKSUS VS LAVPRIS #5

Vi går begge meget op i indretning – og har i en periode kigget efter den smukke hånd fra HAY. Vi var dog så heldige at støde på en lignende og markant billigere på eBay, som straks blev bestilt hjem.

hayhånd

Hånden fra HAY  findes i tre størrelser. Den viste ovenfor er en str. medium. Den fås også i small (6×13,5 cm) til 99.- og i large (9,6×22 cm) til 169.- Det skal bemærkes at selve hånden ikke bliver så meget større, men at man her får mere arm med.

Ebay modellen er 2 cm. mindre i bredden, men den koster så også kun en tredjedel af prisen. Man kan også få denne i en større str. (9×26 cm) til 110.- Her er det en forstørret kopi af den mindre version, så hele hånden bliver større.

Nedenfor kan du se nogle billeder af, hvor vi har dem fra eBay stående hjemme hos os. (Første billede: Daniella, andet billede: Janne)

FullSizeRender(4)FullSizeRender(3)

Har du købt en af delene? Så del gerne din erfaring med os.

Tak, fordi du ville læse med <3

 

Indlægget er ikke sponsoreret. For mere inspiration kan du følge facebookgruppen EBAYTIPS

LUKSUS VS LAVPRIS #4

På fredag er det fars dag og i den forbindelse har vi tænkt lidt over, hvilke lækre ting man kunne forære vores mænd. En af de ting man kunne forære er f.eks. et navnekrus. Det er både er en personlig og sød gave – og jeg er især vild med Liebes version. Nedenunder har vi dog også fundet et billigere alternativ til Liebes navnekrus.

luksus vs lavpris fars dagJeg er vild med typografien på Liebe-koppen! Og har da også selv erhvervet denne til Jesper som en julegave fra Villads. Desværre er det IKKE en termokop, så den bliver virkelig varm, hvis man bruger den til varme drikke, hvilket trækker ret meget ned, når der ikke er hank på. Herhjemme bruger vi den i stedet til snacks, agurkestænger og i en overgang til sutteopbevaring. Liebe koppen fås i mange varianter her kan bl.a. nævnes mor, far, onkel, tante, dreng, pige, mormor, morfar og olde.

Koppen fra Casa er heller ikke en termokop, men den har hank på, så det er heller ikke en nødvendighed. Jeg synes, at denne kop er imponerende fin til prisen, og jeg købte den da også i både mormor, morfar, farfar og farmor-udgaven, da vi skulle bringe nyheden videre, om at Villads lå i min mave.

Hvad for en der er bedst, kommer helt an på ens behov. Jeg er mest til typografien på Liebe-koppen, og kan egentligt godt lide, at den er uden hank. For mig gør det ikke så meget, at den ikke er så god til de varme drikke, for min mand drikker ikke kaffe og vi ejer VIRKELIG mange andre kopper i forvejen. Men er din mand en rigtig kaffedrikker, og vil han nyde at sidde med sin farkop hver morgen med morgenkaffen vil Casa koppen være en bedre – og billigere – løsning.

Nedenfor kan du, hvordan jeg har anvendt farkoppen herhjemme. Lige nu står den med sugerør i ved siden af min Housedoctor kalender. Ellers har vi bl.a. også anvendt den til hyacinter.

far kop

far kop2

 

Hvad for en kop foretrækker du? Og kunne du finde på at give din mand en sådan gave fra ungerne?

Tak fordi du læste med.<3

Psst jeg kan afsløre, at jeg også har lavet en skøn hjemmelavet plakat til farmand fra Villads. Glæder mig til at vise jer den :-*

Følg med på instagram Daniella; @lucasogmor og Janne; @syvogtyve

Følg bloggen på facebook her!

 

LUKSUS VS LAVPRIS #3

 

Vi er vilde med lækre (og billige) bøjler og tøjstativer, og vi har begge vores yndlingstøj hængende fremme på fine bøjler. Både på vores og drengenes værelser 🙂

Til dagens “LUKSUS VS LAVPRIS” indlæg har vi derfor fokus på billige børnebøjler. Det kan nemlig være lidt af en jungle at finde nogle, som er både billige og til at holde ud at se på 🙂 Jeg gjorde faktisk brug af de børnebøjler, jeg i tidens løb havde samlet sammen fra H&M i starten. Men hold nu op det pyntede, da jeg endelig fik fat i nogen renseribøjler, som lignede dem, jeg hængende i mit eget skab 🙂

Nedenfor kan du se to eksempler på smukke børnebøjler. Den ene lidt dyrere end den anden.

bøjler

Sebras version af den klassiske renseribøjle findes også i pastelfarver henholdsvis en til pigerne og en til drengene. Ovenstående er i en klassisk mørkegrå. Den ser umiddelbart ud til at være en lidt kraftigere kvalitet en den fra BoKomplet.

Vi er begge ejere af BoKomplets bøjer som både fås til børn og voksne, hvor de i begge varianter koster 70.- for 50 bøjler(1,4 kr/stk), og vi er fuldt ud tilfredse!

Vi er nemlig vilde med renseribøjler og BoKomplets ligner på en prik. Og så er vi endnu mere vilde med prisen, som er mindre end en tiende del af Sebras! De er en smule bøjelige i metallet, men det er intet, som gør noget.

Nedenfor kan du se nogle af billeder, hvor vi har brugt renseribøjlerne fra BoKomplet, både i voksen og børneversionen:

bøjlerhh

lucas tøj

mit tøj

Øverst kan du se børnebøjlen lidt tættere på med Villads’ lækre heldragt fra Enfant. Dernæst hvor fint de hænger på Lucas’ værelse. Til sidst kan du se, hvordan jeg har brugt voksenbøjlerne på mit tøjstativ fra Rackbuddy.

Hvis du ligesom os er vild med lækre og billige sager, så har vi også tippet om billigt sengetøj og opbevaring af legesager 🙂

 

Tak, fordi du læste med <3

Følg med på instagram Daniella; @lucasogmor og Janne; @syvogtyve

Følg bloggen på facebook her!

 

 

Indlægget er ikke sponsoreret. 

 

 

LUKSUS VS LAVPRIS #2

I tog godt imod vores sidste “Luksus vs. Lavpris” -indlæg  så her får i endnu et af slagsen:) Denne gang med lækre sager til de voksnes soveværelse. Der er ikke noget så vigtigt som en god nats søvn, hvis man altså får lov at sove for den lille bandit, og ikke bliver vækket kl. 4.30, som jeg gjorde i morges 😀

Vi er vilde med simpelt og lækkert sengetøj her på bloggen, og jeg synes, at det kan være svært at finde et rigtigt fedt sæt til billige penge, men forleden faldt jeg over nedenstående og en masse andre fede designs i Bilka til absolut lavpris. De forskellige designs er i enten bomuld (fra Vores) eller bomuldssatin (fra Maison).

Kunne ikke lade vær med at tænke på södahls designs, da mange af de nye designs i Bilka faktisk minder om. Nedenfor ses et eksempel. 🙂

luksus vs lavpris2

Både Södahls og Maisons sengesæt er lavet i 100% bomuldssatin. Den største forskel på disse sæts er at Södahls er udstyret med lynlås, hvorimod Maison har de klassiske knapper. Derudover er Södahls sæt mørkegrå på den ene, og hvid på den anden side, hvilket klart er en fordel, da det gør det nemt at ændre udtrykket i soveværelset. Begge sæt er Oeko-tex certificeret, hvilket betyder, at det er kontrolleret for sundhedsskadelige kemikalier.

Sættet fra Maison fås også i 140×200 til samme pris, og så kan det også købes i hvid, lyserød/pink og mintfarvet. Sættet fra Södahl kan også købes i 140×200 dog til 50 kr. mindre end den viste 🙂

Jeg har samlet en lille collage nedenfor med de, efter min mening, fineste sengesæt, man kan få i Bilka. Og pssst, nogen af dem er på tilbud lige nu 😀

luksus vs lavpris indlæg

1. Big+ Grey 99 kr. / 2. Triangle 99 kr. /3. Black White check 99 kr. / 4. Square Blue Mint 99. kr. / 5. Fading Geographic 119 kr. (spar 50 kr. lige nu)

Alle ovenstående sengesæt er i str.140×200, 100% bomuld og med knapper.

Som du måske har opdaget, især hvis du har fulgt med på instagram, hvor jeg går under navnet @syvogtyve, er jeg en smule (læs: meget) farveforskrækket. 😀 Heldigvis er jeg også ret så bevidst om det, så tog derfor lige to farverige og ret lækre sengesæt med på listen for jeres skyld 🙂

________________________________

Sidst men bestemt ikke mindst. Så købte jeg selv et sengesæt i Bilka forleden. Faktisk det jeg synes, var allerfedest af deres udvalg. Det er med små søde krydser. Jeg har et seriøst crush på krydser for tiden, så jeg var forelsket ved første blik 🙂

Nedenfor ser du det på hjemme hos mig, samt et closeup, hvor du bedre kan se detaljerne 🙂

v2 v3

Så nåede dette indlæg også til vejs ende. Hvad tænker du om, at vi også tipper om ting til den voksne? Vi er vilde med idéen, og kan næsten ikke lade vær at tippe, når vi er på færden af et godt køb 😀

____________________________________________

Tak, fordi du læste med. Smid hellere end gerne en kommentar, hvis du har tips til tilbud på lækkert sengetøj andre steder, eller ønsker om senere indlæg i denne kategori 🙂

Janne // @syvogtyve

LUKSUS VS LAVPRIS #1

Alle os med småbørn kender vidst til, hvordan stuen somme tider (læs: altid) kan ligne gul stue midt i legetimen. Både Daniella og jeg har købt os nogle simple kurve, for at kunne pakke legetøjet væk på en praktisk måde, som også giver øjet ro i de sene aftentimer, hvor banditten, som plejer at rode ligger trygt og sover.

Nedenfor kan du se nogle fine valg. Den ene til et lidt mindre budget end den anden 🙂

luksus vs lavpris - kurve

Som du kan se ovenover er kurvene præcis samme størrelse. Den største forskel på disse to, er at Ferm Living kurven har læderhåndtag, og at den er lavet i 100% økologisk bomuld, hvorimod kurven fra Housedoctor består af en blanding af bomuld, polyester og rayon. Det sidstnævnte kan dog være en fordel, hvis man bruger den til småbørn, da det betyder at skidtet ikke sætter sig så godt i overfladen, og er relativ nem at rengøre. 🙂

Begge modeller findes også i mindre størrelser. Ferm Living i en 30×45 til 400.- og Housedoctor i en 30×30 til sølle 70.-.

Kurvene fås begge i flere lækre mønstre og designs, og kan med fordel også bruges som vasketøjskurv 🙂

Nedenfor ses de små Housedoctor kurve i en rumdeler på Villads værelse 🙂 Er egentlig ikke ret vild med de kedelige rumdelere, og hvis det ikke var, jeg havde en fra mine unge dage, så havde den nok aldrig endt herhjemme. Men med disse kurve synes jeg den er blevet ret fed 🙂

villads

Her ses både de store små Housedoctor kurve ift. hinanden i Lucas fine legehjørne 🙂 Som i nok kan fornemme, er det ikke legetøj Lucas mangler, men de fine kurve gør det hurtig og nemt at rydde op (og ud) 😉

lucas

Jeg håber, at du fandt indlægget brugbart. Er dette en kategori, i synes vi skal fortsætte med her på bloggen? Vi er rigtige tilbudsjagere, Daniella og jeg, så vi er vild med idéen!

Tak, fordi du læste med. 🙂

// Janne (@syvogtyve)