Sygdom og vores redningsmand

Så er vi på den igen. Den gennemborende sygdom har ramt os og både Rúni og jeg selv ligner nogle, der netop er vendt hjem efter 10 dage på Roskilde. Av. Især min bedre halvdel er hårdt ramt, han har kastet op og alt muligt, han er nede med det man kalder en vaske ægte ”man-flu”. Jeg selv er bare totalt snottet, mit hoved gør ondt og jeg føler at min krop er 10 kilo for tung. Jeg vil bare ligge i sengen hele dagen – kender I det?

Lucas kastede op to gange natten til torsdag, både i sin egen og i vores seng. Stakkels lille skat. Da han stod op var der ellers ikke noget sygdom at mærke på ham, hverken på hans humør eller af hvad vi kunne aflæse på termometret. Vi tog selvfølgelig en fridag i går, en rigtig hyggelig en af slagsen – hvor vi legede, pjattede hele dagen og tog hjem til mormor og moffe og spiste aftensmad. En rigtig dejlig dag, selvom jeg nu godt ville have været til mine psykologi-timer på studiet, men man kan jo ikke være alle steder på én gang.

Da vi kom hjem ude fra min mor og Lucas sov trygt og godt i sin seng, kunne jeg mærke, at jeg begyndte at blive skidt. Min kæreste sagde det samme og kort efter begyndte den berygtede og frygtede man-flu for alvor.

Da Lucas og jeg stod op, tog vi en morgen i laaaangsomt tempo, så jeg lige kunne sikre mig, at han var på toppen til at komme ned og lege i vuggeren. Han var i flyvende humør, så jeg tænkte at det var bedst, at han kom derned og blev aktiveret, så mor og farmand kunne være ynkelige og forhåbentlig nå, at få det lidt bedre inden han blev hentet hjem igen. Han elsker gudskelov vuggestuen, så der kan jeg sagtens sende ham hen med god samvittighed. 🙂

Da han var afleveret krøb jeg hjem under dynen til min bedre halvdel, hvor jeg sov helt indtil klokken blev 14.30. Jeg kunne -hånden på hjertet- ikke overskue at stå i køkkenet og kokkerere aftensmad eller bruge hele eftermiddagen og halvdelen af aftenen på at lege. Selvom jeg normalt elsker at gøre disse ting, så skriger min krop på en pause – og så er jeg altså en bedre mor hvis jeg lytter efter og spørger efter hjælp i stedet.

Så jeg ringede til min mor.

Jeg spurgte om ikke hun bare havde helt vildt meget lyst til at hente Lucas, lave aftensmad til ham og komme hjem med ham igen. Og det havde hun sku! <3 Jeg har seriøst verdens bedste mor og Lucas har verdens aller bedste mormor. Deres bånd er noget ganske særligt og det kommer sig selvfølgelig også af, at hun gerne vil være sammen med ham og altid træder til med en hjælpende hånd, hvis ”lokummet brænder”.

Jeg er så taknemmelig og priser mig lykkelig for at vi har hende, hun er vores redningsmand når det hele brænder på.

I skrivende stund ligger jeg og bobler på sofaen, manden sover stadig og jeg skal snart finde ud af, hvad dagens første måltid mad skal indeholde. Mit energi-niveau er på 0-punktet, så det er altså dejligt, at jeg lige i dag, ikke også skal bygge lego-tårne, lege fangeleg, danse til julemusik og lave aftensmad, men istedet kan ligge i ske med Rúni og bestille mad fra Just Eat, lige når vi har lyst. 😉