Alenemor for en aften

Villads og jeg er alene her til aften. Jeg elsker aftner som disse, men er også glad for, at jeg i morgen igen har to ekstra hænder. 

I dag har egentlig været en stille og rolig og dejlig dag. Både Jesper og jeg havde tidligt fri og der stod udelukkende familiehygge på skemaet.
Vi fik for allerførste gang – mens vi har haft Villads vel og mærke – raclette til aftensmad. Det var et kæmpe hit, og han synes, at det var så sjovt at følge med i, at maden blev lavet og løbende få forskellige lækkerier  serveret på hans tallerken.

Efter mad og oprydning stod den for Villads og jegs vedkommende på en tur i Bilka. Før vi kunne trave afsted, skulle Villads dog lige have skiftet tøj. Han havde andre planer, og ville langt hellere lege med biler, så efter en hård kamp, var det en noget utilfreds gut, som blev placeret i klapvognen.
Heldigvis gik der ikke længe før et smil bredte sig på de ellers nedadvendte mundvige. Det smittede hurtigt på os andre, og smilet blev da ikke mindre af, at vi fik øje på to kæmpe store flotte regnbuer ligesom vi trådte ud af døren.

På vejen fulgte vi Jesper hen til bussen, hvor han skulle ind til byen og på biograftur med en kammerat. Det betød, at i aften skulle jeg være alene med Villads.

Villads var super glad i Bilka, charmerede folk på sin vej og kiggede rundt over det hele. Vi handlede godter ind til både Villads og jeg, så der røg både blåbær og bland-selv-slik i kurven.

Da vi kom hjem råhyggede vi med et halvt afsnit af Villads’ absolutte yndlingsserie: Diego, mens vi delte en lille håndfuld blåbær og et par majssnacks inden det var tid til, at Villads skulle gøres klar til seng.

Alt gik super nemt. Faktisk virkelig næsten for godt til at være sandt. Først var han fuld af krudt og løjer. Fuld af energi og ekstatisk glad. Det gode humør smitter så meget, og han gør mig stolt helt ind i maven, når han finder sin indre charmetrold frem.

Bagefter puttede Villads sig helt ind til mig og slappede af. Næsten ligesom da han var spæd, dog uden at lukke et øje. Jeg besluttede, at putte ham i seng 19.30, hvor han plejer at hoppe i redekassen.
Der kunne jeg dog godt tro om igen, og kl. var hele 21.30, før han endelig sov trygt i sin egen seng. Putningen plejer egentlig at gå meget problemfrit med vores faste putteritualer, men Villads havde åbenbart glædet sig så meget til at hygge med mor, at han ikke ville overgive sig 😉

Heldigvis var han glad igennem det hele. Så længe han er det, gør det ikke så meget, at putningen er en kamp.

Alt i alt har vi haft en helt vild dejlig aften bare Villads og jeg. Jeg elsker faktisk dage som disse. Dem er der nemlig ikke mange af længere nu, hvor jeg ikke længere er på barsel.

Jeg ville dog lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg er virkelig taknemmelig for, at Jesper kommer hjem igen, at jeg ikke er alenemor til hverdag, og at jeg altid har et par ekstra hænder til at hjælpe. Jesper er virkelig god til at tage sig af Villads, og det varmer mig helt ind i hjertet, når mine to mænd har en fest.

Jeg kan også mærke, at jeg har vænnet mig til at have den ekstra hånd, om det er godt eller skidt, det ved jeg ikke helt 😀 Jeg tog i hvert fald mig selv i et par gange i aften, at skulle lige til at råbe efter Jesper, for at han kunne hente sutten eller gøre tandbørsten klar, før jeg indså, at jeg var alene om det.

Det er ikke altid lutter lagkage at bare være en, og jeg har virkelig igennem min barsel virkelig fået stor respekt for de mødre (og fædre for den sags skyld!) som går igennem alting alene.
Jeg er virkelig et tryghedsmenneske. Jeg er ikke god til at være alene længere tid af gangen, har heller aldrig nogensinde boet selv, og kommer forhåbentlig (7-9-13) aldrig til det.

Tak, fordi du læste med<3

 

 

Følg bloggen på Facebook her.