NÅR KÆRLIGHEDEN KOMMER SNIGENDE..

EN DAG FRA BARSELSLIVET..

Vi tænkte, at det kunne være hyggeligt, at dele nogle ”det har vi lavet i dag” indlæg med jer herinde på bloggen, så i kan se hvad de små banditter går og laver. <3

I går formiddags mødtes vi med en anden ”nabo-mor” og hendes lille pige for første gang. Alma er blot 3,5 måneder og hun var simpelthen så lille og fin. Det er svært at forstå, at vores egne drenge har været så små. Vi trillede afsted med hver vores baby, vi skulle nemlig til babyrytmik i bydelshuset. (I kan læse her, hvad det går ud på.) Vores banditter var igen blandt de ældste, og de virkede kæmpe store, i forhold til de andre babyer. De blev liggende hvor deres mor havde lagt dem, og det kunne man godt savne på en dag som i dag. 😀 Lucas og Villads havde som altid krudt i røven. Lucas var rundt og ”ae” og studere alle de andre babyer, og Villads havde en fest med at lege tittebøh, og gemme sig under tørklæderne, som den søde sanglærer havde medbragt.

Efter babyrytmik, tog vi over til vores lokale ”kebabmand” og spiste frokost. Vi havde begge glemt at spise morgenmad, selvom begge drengene selvfølgelig havde spist. Havregrød med modermælkserstatning står bare ikke øverst på listen, over ting vi har lyst til til morgenmad. Det var altså dejligt og tiltrængt med lidt snasket frokost, selvfølgelig kørt ned med en iskold flaske Coca Cola. 🙂

Da vi kom hjem til Janne, sov Lucas til middag imens jeg fik blogget lidt og Janne gav Villads lækre rugbrødshapsere med leverdreng og skinkesalat med frugt til. Da Lucas vågnede byttede vi, og Lucas fik samme menu. Bagefter havde drengene lige lidt tid til at lege sammen, og tumle rundt på gulvet. De har fået så stor glæde af hinanden, og de bliver altid vilde af begejstring når de ses. I stedet for blot at lege ved siden af hinanden, er de begyndt at lege mere sammen – og det er simpelthen så kært.

Se lige hvordan de to banditter, var ude på ballade i går.

image

image

image

 

Hvad har du lavet i dag? Og har du lyst til flere af denne type indlæg? <3

Tak fordi du læste med! //Janne og Daniella

Følg bloggen på facebook her!

2

  • Sikke nogle søde små basser! :heart_eyes: Og super hyggeligt med sådanne indlæg!
    I må have en dejlig dag!
    Kram,

    http://nikkilund.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BANDITTERNE

      Hej Nikki..
      Sikke en dejlig besked, tusind tak! Vi er glade for at du har lyst til at læse med!:-)
      Du må også have en rigtig god dag. <3 //Daniella

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

NÅR KÆRLIGHEDEN KOMMER SNIGENDE..