Indkøring i vuggestuen – sådan gik første uge

Hvis du er fast læser, ved du måske, at vi har skrevet en del om drengenes vuggestue-opstart her på bloggen. Det har nemlig fyldt meget i vores tanker, og det er jo en stor ting for både drengene og os, og derfor er det naturligt, at det emne har lidt spalteplads på bloggen i disse dage. 

Vi begyndte at blive lidt bekymrede for indkøringen, da vi var tilbage på 0, da banditterne skulle i vuggestuen i mandags. Selvom vi hele tiden har følt, at der var god tid til at de kunne vænne sig til vuggestuen inden studiestart, føler vi nu at tiden er rendt fra os. På mandag begynder den nye hverdag, men alt tyder på, at vi ikke har noget at være bekymrede for. Gudskelov! 🙂

Nedenfor ser i et skema over ugen der gik med drengenes indkøring.

Forrige uge blev jo brugt på at besøge vuggestuen, så drengene kunne lære de nye omgivelser lidt at kende, imens vi stadig var hos dem. I sidste uge var Lucas alene 15 minutter tirsdag og onsdag, men så ramte sygdommen og vuggestueopstarten blev udskudt. Det er også derfor, at Lucas har været lidt længere tid i vuggestuen end Villads i denne uge, som i også kan se på ovenstående skema. Banditterne er langsomt trappet op i både timer og aktiviteter. De gik fra, at kun være der for at lege, til at også spise frugt, senere frokost, så middagslur og Lucas var på den sidste dag også med til at spise eftermiddagsmadpakken. 

På trods af, at vuggestuens ene pædagog holder ferie i denne uge, synes vi at drengenes indkøring er gået rigtig godt. Det har fungeret super, at drengene lige så stille er blevet kørt op i timer og aktiviteter. Villads er kommet 30 minutter før Lucas hele ugen, så der ikke ankom to grædende drenge på én gang. De bliver nemlig begge meget kede af det, i det sekund vi åbner lågen til vuggestuen. Gråden var så hjerteskærende, at vi selv trillede en tåre, de første gange vi havde efterladt dem. Vi håber ikke at skrigeriet fortsætter, for det gør ondt i hjertet. De græder også når vi henter dem igen, men gråden begyndte først når de ser os. Vi har stået og luret på afstand, og har set at drengene hygger sig og leger godt i vuggestuen. Pædagogerne fortæller også at de har det godt og er glade, hvilket de billeder og sms’er de sender også bekræfter, og så længe vi ved at de har det godt, og er i gode hænder er det lidt lettere at håndtere , at gå fra sit grædende barn.

Indtil videre har det ikke været fordel for drengene, at de kender hinanden. Når den ene græder, sætter det også den anden i gang, sådan er det også herhjemme, så vi var forberedt på det. Pædagogerne siger heldigvis, at så snart de er faldet på plads i vuggestuen, vil de få stor glæde ved, at have en legekammerat, som de kender så godt på forhånd.

Alt i alt fortæller pædagogerne, at det går over alt forventning med begge drengene. Lige fra første besøg, var vores mavefornemmelse rigtig god omkring den vuggestue, derfor blev den også sat som vores 1. prioritet. Vi var ellevilde da begge drenge fik plads, og nu da vi er bekræftet i, at stedet lever op til forventningerne kunne vi ikke mere lykkelige. Når hverdagen begynder på mandag, vil vi aflevere drengene med god samvittighed, fordi vi ved at de har det som blommen i et æg der hvor de er. Yes! Det er altså en god følelse. 🙂

Selvom det går rigtig godt i vuggestuen er der også nogle udfordringer. Villads, som ellers er lidt af en madgris, nægter at spise, når han er der. Så snart han bliver hentet får han en madpakke i vognen på vej hjem, som han gladeligt guffer i sig. Det gør virkelig ondt i moderhjertet, at det skal være på denne måde, også selvom vuggestuen forsikrer om, at det altså kan være en ganske almindelig reaktion.

Vi starter begge op på studiet på mandag,  og derfor skal drengene også være længere i vuggestuen. Vi har dog begge valgt, at starten af næste uge ikke skal være lige på og hårdt, så både Lucas og Villads bliver hentet tidligt. Villads bliver hentet af mor, der heldigvis ikke har mange timer på skolebænken og Lucas bliver hentet af sin mormor, når han har fået sin eftermiddagsmadpakke.

Tak, fordi du læste med. Hvordan kørte du dine børn ind, og gik det problemfrit?

 

Følg bloggen på Facebook her.