Vinderen af en valgfri ranke fra Willirebel er...

Sandheden om vores tidlige opstart på skemad

Lucas startede tidligt ud med at få fast føde. Jeg er flere gange blevet spurgt, omkring hvornår, hvorfor og hvordan jeg introducerede skemad for Lucas. 

image

Lucas har aldrig været en god sover. Han vågnede hver gang han skiftede søvnfase, hvilket sker en gang i timen. Det gentog sig hver nat, hvor vi var nødsaget til at amme, for at få bare en smule nattesøvn, da han ellers enten skreg eller valgte at stå op. Jeg var bange for, at de mange amninger og opvågninger, skyldtes sult hvis han ikke fik nok at den fede mælk, når han ammede. Derudover havde hans kolik, også ført en dårlig søvnrytme med sig. Han gik i seng omkring klokken 01.30 og sov til klokken 11, og det ville vi af gode grunde gerne have rykket. 4 dage inden Lucas blev 4 måneder, begyndte jeg også at mistænke, at han havde tabt sig. Min sundhedsplejerske have ferie, og jeg kunne derfor ikke søge råd hos hende. Jeg var desuden ved at være meget træt af de sene sengetider og den dårlige kvalitet af vores nattesøvn. Jeg besluttede derfor  at give skemaden en chance, da han også kiggede med lange sultne blikke efter vores mad. Jeg købte en pakke risgrød med frugtsmag fra Semper, der kunne gives til babyer fra 4 måneder. Hvis han ikke var klar eller kunne lide det, havde jeg tænkt mig, at vente en uge og give det endnu et forsøg.

Jeg kunne godt have sparet mig for mine bekymringer, for Lucas var tydeligvis klar. Han spiste med stor velbehag, og endda næsten hele den portion, som jeg havde blandet til ham. Jeg var glad for, at første forsøg var gået godt og det var en stor dag, da min søn skulle smage grød for første gang. Men jeg havde også lidt blandede følelser omkring det, for jeg elskede at amme, og det var lidt sørgmodigt, at min mælk ikke længere var min babys eneste fødekilde. Vi gentog succesen aftenen efter, og snart var første måltid med skemad veletableret.

image

Sundhedsplejersken kom på besøg til 4 måneders undersøgelsen, da hun var tilbage fra ferie. Vi havde været i gang med skemaden i nogle dage, og da det gik over al forventning, var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige valg. Da Lucas blev målt og vejet, viste det sig, at Lucas havde tabt sig en hel vækstkurve. Min SP bekræftede at det var det rette tidspunkt, at vi havde taget beslutningen om, at introducere skemaden, både på baggrund af hans interesse i vores mad, døgnrytmen der skulle ændres, den dårlige søvn og fordi han havde tabt sig. Vi blev også rådet til, at introducere måltid nummer to, fordi det gik så godt allerede, således skulle han have skemad to gange dagligt. Det gjorde vi, men det var desværre ikke alle måltider der var en succes. Han fik mos til aftensmad og grød til morgenmad. Men han var ikke så vild med grød af korn (feks. hirsegrød), men hvis der var topping på, kunne han godt klemme lidt ned. Snart var vi oppe på 3 måltider om dagen, han fik grød til morgenmad og til middagsmad og aftensmad fik han som regel forskellige former for grøntsagsmos.

Jeg håbede jo på, at skemaden kunne hjælpe til, med at få lidt bedre rytmer og rutiner ind i vores hverdag. Lucas fik skemad lige inden sengetid, så han var ordentlig mæt til natten. Vi håbede at han ville forbinde måltidet med, at det snart var sengetid. Måltiderne med mos og grød, var også skemalagt og lå på faste tidspunkter i løbet af dagen. Det hjalp desværre ikke på kvaliteten af søvnen, at Lucas nu fik noget mad i maven med mere struktur. Tilgengæld hjalp det meget på vores rutiner, og vi kunne putte ham omkring klokken 23-24 i stedet for klokken 01.30. Han begyndte også at tage på igen, så alt i alt var det en succes, at starte på grød og mos, også selvom vi var nødsaget, til at starte tidligt op.

Jeg blev mødt med mange positive spørgsmål på Instagram, men der var også nogle undrende kommentarer i blandt. Jeg tog valget om tidlig opstart af grød og mos, udfra hvad jeg mente der var bedst for min lille familie. Jeg fik også fagfolkets ord for, at det var det rette tidspunkt for Lucas at starte. Det er vigigt for mig, at understrege, at alle børn og babyer er forskellige. Det er individuelt hvornår barnet har brug for mere næringsrigt mad end mælken alene. Nogle starter på skemad når de er 4 måneder, andre er 5 måneder, imens nogle babyer klarer sig fint på mælk alene, indtil de er 6 måneder. Der er ikke noget der er mere rigtigt end andet, så længe man ser og lytter til sit barns behov. Vi kender selv vores barn bedst, og er selv i stand til, at træffe de beslutninger, der er rigtige for lige præcis vores barn.

image

Nu er han jo en stor dreng, og opstarten af skemad ligger mange måneder tilbage. I dag får han altid havregrød med frugt (oftest banan) til morgenmad. Han får rugbrød med tilbehør til frokost og til aftensmad spiser han det samme som os. Hvis vi får noget han ikke kan spise, får han som regel kartoffelmos eller pasta med kødsovs fra fryseren, det er hans livret, så det passer ham fint!:) Han får også mellemmåltider og ind i mellem en amning i løbet af dagen.

imageimageimageimage

Hold øje med bloggen i morgen, hvor vi deler nogle gode råd, opskrifter på babymos og grød, samt hvilket udstyr der var uundværligt for os, da vi opstartede på skemad.

Tak fordi du læste med! Hvornår vil du gerne starte op på mos og grød, eller hvor gammel var dit barn, da du introducerede skemad? Lig gerne en kommentar, jeg elsker at læse jeres historier og erfaringer. 

Daniella

Følg bloggen på Facebook her.

1

  • Sascha

    Vi startede også på skemad ved 4 måneder.
    Modsat ved jer, så voksede min søn som ukrudt og det var SP selv som foreslog at starte på skemad tidligt og det var en kæmpe succes.
    Man skal gøre det som man føler er bedst for sit barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler rigtig nok fuldamning til 6 måneder, men de har også en masse råd, for skemad fra 4 måneder – ergo er det ikke farligt. Sundhedstyrelsen anbefaler jo også at man ammer fremfor flaske, men det er jo ikke alle der har mulighed for det, og det skader jo heller ikke barnet på nogen måde.
    Alle mødre gør det så de kan. Vi gør de ting som er det bedste for vores børn og familier og jeg synes, at der er en virkelig kedelig tendens til, at hævde sig over hinanden og tale negativt til de, som gør tingene anderledes end man selv gør.

    Lucas har simpelthen sådan nogle flotte store øjne! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Vinderen af en valgfri ranke fra Willirebel er...