Har ammekapitlet nået sin ende?

I slutningen af min fortælling om mit ammeforløb, der kostede suttebrikker, blod, sved og tårer, fik i måske en fornemmelse af, hvor brændende jeg ønskede, at min søn og jeg skulle amme? Og jeg elskede det!. Men der var desværre også nogle ulemper ved amningen, ihvertfald havde vi en pris vi måtte betale. Amningen stjal nemlig vores nattesøvn!

Lucas har aldrig sovet godt om natten, han vågner flere gange og skriger indtil han bliver lagt til. Det er ikke ualmindeligt, at vi ammer 3-4 gange hver nat, på trods af at vi har prøvet alt, for at få ham videre i søvnen uden babsen som hjælpemiddel. Der har været en kort periode hvor han sov igennem for et par måneder siden, men tigerspring og tandfrembrud ødelagde hurtigt det hele igen. Hans elskede nusseklud, sut, vand i sutteflaske og alverdens ting der lykkedes tidligere, er ikke længere godt nok. Når han vågner skrigende om natten, er der altså ingen vej udenom babsen. Vi har prøvet at stå op med ham, men da han ikke vågner for at stå op, men blot hjælp til at komme videre i søvnen, bliver han mildest talt rasende, når vi forsøger os med den løsning.

Jeg snakkede med sundhedsplejersken omkring vores dårlige nætter, da hun var her til Lucas 9 måneders besøg. Det kom ikke som en overraskelse, at hun anbefalede, at vi skulle stoppe med amningerne om natten og tidlig morgen. Han spiste for meget om natten, så han var ikke sulten til et solidt morgenmåltid når han stod op. Vi gav natflaske inden sengetid, for at sikre at han var mæt til natten. Hvis vi fjernede de amninger hun anbefalede, var der altså kun en amning tilbage i døgnet, og det var den midt på dagen. Det ville være bedst at stoppe helt, så han ikke blev forvirret over, at han godt måtte amme den ene gang om dagen, men ikke om natten og morgenen som han plejede. Det betød at min mælkeproduktion højest sandsynligt ville sige stop. Vores sundhedsplejerske sagde så, at vi burde stoppe amningen helt, da han fik mælk nok i  sin grød og natflaske, til at dække hans behov. Hun mente at jeg ville gøre ham en tjeneste ved at stoppe, men på daværende tidspunkt føltes det ikke sådan. Vi var ganske enkelt ikke klar, selvom jeg inderst inde godt vidste, at det var det der skulle til, for at vores lille familie fik vores efterhånden tiltrængte nattesøvn..

Nu er Lucas 10 måneder, og når vi ammer om natten, kan jeg mærke at jeg er begyndt at blive frustreret, sur og ked af det, over at det er nødvendighed for min nu ret store dreng. Desuden er det udelukkende mor der må putte og være i nærheden af Lucas om natten, og den kedelige vane skal brydes nu, så farmand får lov til at komme mere på banen. Mine bryster er også ved at være flade for mælk, og det føles ikke som om, at der er ret meget at komme efter. Det er blot en dårlig vane, at han har brug for at sutte på babsen, for at komme tilbage til drømmeland. Jeg er også så træt efterhånden, at jeg ofte befinder mig i en zoombielignende tilstand når vi står op, vi trænger virkelig til ordentlig nattesøvn uden alle de opvågninger. Jeg er træt af at amme, for udelukkende at gøre det om natten – det er altså knap så hyggeligt. Lucas elsker det stadig, han er et rigtigt ammebarn, men jeg er ved at få lange patter af alt den natamning. #bogstaveligtalt. Jeg har derfor efter grundige overvejelser, besluttet at trække bremsen i bund og stoppe med at amme. Vores ammekapitel har nået sin ende! Det er lidt sørgmodigt, for det har været det bedste i verden at amme. Det har været fantastisk at mærke den tryghed, nærhed og ro, jeg kunne mærke at det gav Lucas.

Nu er jeg spændt på hvordan han håndterer, at mælkebaren lukker og slukker. Da mælkeproduktionen var på sit højeste, blev mine bryster kæmpe store. De var større end Lucas hoved, og det kunne godt se lidt sjovt ud, når han lå og ammede. Der var også meget mere mælk i mit højre bryst end i mit venstre, men det har heldigvis reguleret sig. Det er lidt sjovt, for nu hvor jeg ikke har ammet i et døgn, er den ”gode” babs igen blevet kæmpe stor. Det kommer bag på mig, hvor meget mælkekirtlerne arbejder på højtryk, dog kun i det ene bryst – det andet er der ikke rigtig noget mælk i. Der er så meget tryk på, at jeg var nødsaget til at amme i formiddags, for ikke at få betændelse i de fylde mælkekirtler. Jeg ved ikke om jeg er nødt til, at trappe stille ned og om det overhovedet er nok. Jeg gruer for om jeg skal tage en pille, der stopper mælkeproduktionen helt. Det er alligevel med en klump i maven, at jeg stopper med at amme. Jeg synes ikke, at det er sjovt, at skulle tage en pille og så er det slut for altid, selvom jeg godt ved, at det er den vej det går – pille eller ej.

Jeg er også spændt på, hvordan mine kære babselutter ser ud, efter alt det her ammesjov. Inden jeg blev gravid, havde jeg de fineste runde og forholdsvis store fyldige bryster. Nu – not so much. De er blevet fladere og længere og jeg håber og beder til, at de mister yderligere fylde, nu vi stopper amningen. Jeg er dog ikke ked af mine morbryster, der også har fået lidt tigerstriber i løbet af det seneste år. De er et bevis på, at jeg har givet min søn mad i 10 måneder, og dét ville jeg ikke bytte for noget.

Her er lidt billeder fra sjove, hyggelige og ucensurrede  ammestunder. 

Tak fordi du læste med! Hvis du ammede, hvor længe ammede du dit barn? Hvis du sidder med nogle gode råd i forbindelse med ammestop, så giv dem endelig videre, det ville jeg sætte pris på! 🙂

Følg bloggen på Facebook her.