2 STREGER OG EN MASSE TANKER..

Lucas var ikke planlagt. Faktisk slet ikke. Det gør ham ikke mindre elsket eller ønsket, og jeg vil nu fortælle om hans vej til verden.

Rúni og jeg var stormende forelskede. Vi havde kendt hinanden i 9 mdr. og var lige flyttet sammen. Det hele føltes meget rigtigt, og jeg var sikker på at ham her, han er den rigtige. Vi havde snakket sammen om børn, engang ude i fremtiden, når han var færdigudlært og budgeddet ikke var så stramt.

Vi var på juleferie hos min svigerfamilie på Sjælland, og de fleste af os blev ramt af omgangsyge 2. juledag. Den 2. januar blev jeg sendt hjem fra arbejde på grund af kvalme og opkast, selvom kæresten for længst var blevet rask. Jeg købte en graviditets test da jeg var på vej hjem fra arbejdet. Jeg brugte p-ring, og min menstruation havde altid være uregelmæssig, så der gik alligevel lidt tid, før klokken for alvor ringede.

Rúni og jeg sad på badeværelset, og han spurgte om det er 2 streger der skulle være. Jeg når lige at svare, at det jo betyder at jeg er gravid, og så poppede der to meget tydelige streger frem. Det var ikke glæde der strømmede igennem mig, men jeg var heller ikke ked af det. Shit. Fuck. Fuckfuckfuck. Er vi klar til det her barn? Har vi råd? Skal vi være forældre sammen? Nu? Der kørte naturligvis en masse tanker rundt i hovedet på mig, og mig og kæresten skulle have os en alvorlig snak om fremtiden. Vi havde jo trods alt ikke engang kendt hinanden i et år, og ny forelskelsen havde endnu ikke lagt sig.

Den 3. januar tog vi til lægen, der bekræftede at jeg var gravid. Vi skulle nu finde ud af, om vi skulle have booket en tid til 1. lægesamtale eller til en abort. Puh. 2 scenarie kunne jeg næsten ikke holde ud, og jeg kunne mærke at jeg allerede havde en jeg masse følelser, til den lille spirer, der lå og hyggede sig lidt for godt i min mave. Jeg vidste med mig selv, at jeg ville mangle noget, hvis vi ikke fik det barn. Tanken om gravide maver, barnvogne og babyer, ville minde mig om, at vi kunne have haft et barn i September. Et barn der ville være elsket.

Vi tog hjem og snakkede med min søster og svoger om graviditeten. Da vi sad i bussen på vej hjem, sagde Rúni at han synes at vi skulle have barnet. Jeg kunne mærke at jeg blev rigtig lettet, og det viste mig også hvor meget jeg gerne ville det, på trods af at det slet ikke var en del af planen lige nu.

Jeg var stadig skidt og kastede op mange gange hver dag. Vi tog ud til min mor et par dage senere, og jeg tror at hun undrede sig over hvorfor vi kom, når jeg var syg Jeg kunne ingenting spise eller drikke, og jeg sad bare og ventede på det rette tidspunkt, til at fortælle at vi skulle være forældre. At de skulle have et barnebarn. Min stedfar spurgte om vi ikke lige kunne hjælpe med at løfte nogle møbler, der var så tunge at vi alle måtte give en hånd med. Jeg sagde at det kunne jeg desværre ikke, og da de kiggede undrende på mig, lagde jeg graviditets-testen på bordet. De blev ret målløse. Jeg havde altid været en party-pige, og var nok den i søskendeflokken, de sidst havde forestillet sig, ville komme med den nyhed. Det var rigtig dejligt at få det fortalt, og nu kunne vi alle sammen glæde os, og vente spændt på det lille nye familiemedlem. En lille baby, der trods at det kom lidt uventet, var meget velkommen, ønsket og elsket..