EBAYGUIDE

VUGGESTUE UPDATE…

I indlægget her, fortalte jeg lidt om Lucas vuggestue-plads. Han havde nemlig fået en plads i vores 3 prioritet, og det var ikke lige det, som vi havde håbet på. I dag ringede den søde kvinde fra pladsanvisningen endelig tilbage til mig, med rigtig gode nyheder! 

LL

Han har fået tildelt en plads i vores drømmevuggestue Mælkevejen. Vi er simpelthen så glade. Jeg har modtaget papirerne og det hele, så nu skal pladsen bare bekræftes. Og så skal de sidste måneder af barslen  STOR nydes, inden banditten skal begynde i vuggestue 1 august. Jeg er så lykkelig for at jeg fulgte min mavefornemmelse, og kæmpede for den plads, som jeg mener er den bedste til min søn. 🙂

For det er en stor ting. At man skal overlade sin baby til fremmede mennesker. Det er ikke længere mig, der skal være sammen med ham dagen lang, når vores barsel slutter. Puh. Får helt ondt i maven af at skrive det. Det er lidt sørgeligt at dette kapitel snart har sin ende, og på en måde ville jeg ønske at vi kunne gå hjemme sammen for altid. Men dét går jo heller ikke 😀 Lucas er faktisk allerede nu, ved at være klar til at starte vuggestue.

Han elsker store børn, og vi kan mærke at han snart har brug for lidt mere action i hverdagen. Mor her ér bare ikke lige så sjov, som andre børn og babyer, og jeg er sikker på at han kommer til at falde rigtig godt til i vuggestuen. Der skal ske noget hele tiden, og det er den ene grund til at vi valgte vuggestue frem for dagpleje. I vuggestuen får han nemlig hele 11 nye legekammerater, og de er 3 søde pædagoger til at holde styr på banditterne. Det kan jeg mærke at jeg er mest tryg ved, at vuggestue er det rette valg til Lucas. Selvom de fleste dagplejer er rigtig søde, ingen tvivl om det. Da jeg var gravid, tænkte jeg faktisk at han skulle gå i dagpleje. Men hvad hvis man fik en dagplejer, hvor samspillet bare ikke fungerede. Og så stod det hurtigt klart at han er en dreng med krudt i røven, og jeg tror at han ville kede sig, når han blev en af de store i dagplejen, og der kun var mindre børn at lege med. Han er faktisk kommet i integreret institution, hvor han allerede nu er sikret en plads i børnehaven, så der er massere af både store og små legekammerater. 🙂

Nu skal jeg bare vænne mig til tanken om, at min lille Lucas snart er et vuggestuebarn. Så mangler  vi bare svar på, om jeg kommer ind på socialrådgiveruddannelsen. Det kunne da være så lækkert, hvis det hele bare flaskede sig, og vi begge fik vores drømmeplads.

Så kan det nye kapitel bare komme an. Jeg er ihvertfald lidt mere klar nu hvor jeg ved, at han er i de bedste hænder, dér hvor jeg skal aflevere ham. Og så er det jo bare endnu et plus, at Lucas og Villads skal gå sammen. Hvor sejt er det ikke lige, at have en legekammerat, som man både har gået i mødregruppe og vuggestue sammen med?:-)

lucasogmor

Tak, fordi du læste med <3

//Daniella (@lucasogmor)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

EBAYGUIDE