Det langvarige (og kedelige) parforhold

Opskrift på de bedste og nemmeste pebernødder

Jeg er ikke den store bager, men jeg kan egentlig godt lide at stå i køkkenet – især når jeg kan lave noget, som jeg kan få glæde af i længere tid.
Når man har en lille starut på knap 1,5 år så er det med at springe over, hvor gærdet er lavest og prioritere julehyggen frem for et uoverskueligt væld af bageprojekter.

En af de ting jeg har valgt at bage selv er pebernødder. Jeg er ikke særlig vild med de købens af slagsen, og så er det et nemt projekt, som Villads kan være en del af, og hvor dejen kan gemmes i fryseren eller køleren, så jeg nemt kan udstråle overskud, når der dufter nybagte pebernødder hele julen, uden at jeg (næsten) skal røre en finger. TADA!

 

image

Jeg har faktisk altid synes at pebernødder er lidt kedelige og tørre. Men efter at jeg ved et tilfælde så Ole fra Lagkagehuset bage pebernødder i Godmorgen Danmark, for efterhånden mange år siden, har jeg lavet dem hvert år. Og de her pebernødder, vil jeg altså vove at påstå er ret fantastiske!

Ingredienser
250 g. smør (helst stuetemperatur)
250 g. sukker
1 dl. piskefløde
1 tsk. af hvert krydderi: ingefær, kanel, hvid peber og kardemomme.
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
500 g. mel

Fremgangsmåde
Smør og sukker piskes sammen evt. i røremaskine. Piskefløden piskes i ved lav hastighed. De tørre ingredienser (krydderi, bagepulver, natron, mel) blandes i en skål og røres i dejen. Dejen æltes sammen med hænderne kort og trilles ud i pølser og skæres i små stykker (mine er ca. 1 cm). Pebernødderne bages ved 200 grader i ca. 8 minutter (alt afhængig af ovn). 

image

Opskriften rækker ca. til 3-4 plader, og de bagte pebernødder kan holde sig ca. en måned i en lukket tæt beholder. Jeg foretrækker dog at trille pølser og pakke dejen i fryseren med folie omkring, så kan jeg nemt skære af og putte i ovnen efter behov.

image

Kitchenaid HER (spar op til 25% indtil 6/12) // RC skål HER // Hay saks HER

Jeg bagte faktisk tredobbelt portion her sidste dag, og der var længe nok til julen igennem, og også nok til at jeg kunne give Daniella en kæmpe klump dej, så de også kunne trille pebernødder. Til gengæld har hun lavet en fin juledekoration se til mig, se selv på det første billede i indlægget. Det er så fedt at vi kan hjælpe hinanden, så december to-do listen bliver en anelse nemmere at overkomme 😀

For Villads vedkommende, så var han stor fan af at trille pebernødder. Men allermest af at spise dejen!

image

Tusind tak, fordi du følger med i vores lille univers. Skal du også julebage her op til jul, og hvad er dit must-have julebag?

 

janne2

 

 

Indlægget indeholder Affiliate links. 

Følg bloggen på Facebook her.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Det langvarige (og kedelige) parforhold