Mit ørebarn og kampen for at blive taget seriøst hos lægen

Lucas var svær at få til at sove da han var lille. Det var faktisk næsten en umulig opgave, og putningen kunne snildt tage flere timer. Det skar i mit hjerte, når Lucas gråd var utrøstelig, og der ikke var noget jeg kunne stille op. Jeg vidste ikke hvorfor han skreg, men min intuition fortalte mig, at der var noget helt galt. 

Når han vågnede stak han i et hjerteskærende skrig, hvilket skete mange gange i løbet af en lur og især hans nattesøvn blev afbrudt 1 gang i timen. Men hvad var der galt? Hvorfor var hans søvn sådan en evig kamp?

Jeg mistænkte, at det var ørene den var gal med. Han var for lille til at kunne tage sig til ørene eller ryste hoveder fra side til side, det var udelukkende den forstyrrede søvn og hjerteskærende gråd, der lagde grobund for mistanken.

Nu ville jeg ønske, at vi var taget direkte til ørelægen, man behøver nemlig ikke en henvisning, hvilket jeg ikke var klar over dengang. De fleste ørelæger dækkes endda af sygesikringen, så hvis du mistænker at din lille bandit døjer med ørene, så vil jeg råde til, at droppe at gå til lægen, og booke en tid direkten hos en ørespecialist i stedet. Det sparer en masse tid – tid hvor din lille guldklump måske kæmper med ondt i ørene.

Det tog 3,5 måned for vores lægehus, at henvise os til ørelægen. Her er vores forløb. 

Jeg tog til lægen da han var 4 måneder, og fortalte om Lucas store søvnvanskeligheder. Jeg insisterede på, at få tjekket hans ører. Han mente ikke at det var nødvendigt, men gik med til at lave et kort og halvhjertet tjek. Han fandt da heller ingenting da han kiggede på ørene. Jeg havde en blandet følelse da vi tog derfra, for jeg var glad for, at der ikke var noget at se på ørene, men samtidig ville jeg ønske, at der var en forklaring på hans store søvnproblemer.

Vores læge sagde, at det var fordi han ikke havde lært at falde i søvn selv, at han vågnede og græd hver gang han skiftede søvnfase. Vi skulle give ham nogle bedre søvnvaner. Det gav god mening, for da han havde kolik som helt lille, vuggede eller ammede vi ham altid  i søvn, så indrømmet – vi havde givet ham nogle dårlige vaner, når det kom til at falde i søvn selv, og det skulle der selvfølgelig ændres på.

Vi gik hjem og arbejdede på, at få Lucas til at sove selv. Det var en umulig opgave,og han var fuldstændig ulykkelig, når han skulle prøve at sove uden at blive vugget eller ammet. Mit moder-instinkt fortalte mig stadig, at der var noget andet galt.

Et par uger senere tog vi til lægen på grund af en luftvejs infektion, og endnu engang bad jeg om, at få ørene tjekket. Dette var en anden læge, og hun mente heller ikke. at det var nødvendigt at tjekke ørene, og endnu engang insisterede jeg. Hun kiggede mere grundigt efter end den forrige læge og hendes konklusion var, at trommehinden var bleg på det venstre øre, hvilket betød, at der sandsynligvis lå væske og trykkede.

Da han var 5,5 måneder, var han rask til at komme til sin 5 måneders undersøgelse, hvor de også ville se, om trommehinden stadig var bleg. Men sekretæren havde booket forkert, så der var kun tid til vaccinen og et hurtigt tjek af ørene. Dette var 3 gang de blev tjekket, og denne gang var det det højre øre, der havde en bleg trommehinde. Vi fik en ny tid en måned senere, hvor vi skulle til fuld 5 måneders undersøgelse og endnu et tjek af ørene.

Jeg burde måske have vinket med rødt flag, og bedt om en henvisning til ørelægen. Men jeg stolede på lægen, da hun sagde, at hun mente det ville gå over af sig selv. Lucas virkede ikke på samme måde generet som tidligere, og han begyndte også at sove bedre. Han kunne sove hele 5 timer i træk uden opvågning, og der faldt en sten fra mit hjerte, for måske havde lægen ret, og væsken var på vej væk af sig selv.

Da vi kom tilbage med Lucas, der nu var 6,5 måned, målte lægen ørene og sagde, at det så fint ud, men at hun for en sikkerheds skyld, ville måle med et andet apparat. Det målte trykket på ørene, og jeg blev lidt paf over, at vi ikke var blevet introduceret for det tidligere. Hun blev forbavset over resultatet, der viste, at der var rigeligt med væske i begge ørene, på trods af at hun ikke kunne se det med . Vi fik en henvisning til en ørelæge, og jeg gik derfra med en blandet følelse i maven.

Endelig blev min mavefornemmelse bekræftet i, at der var noget helt galt med min lille skats ører, men jeg var så frustreret over, at jeg ikke var blevet taget seriøst i alle de måneder. Hvorfor blev hans ører først tjekket, med det rigtige måleudstyr 4!!! gang vi var der? Der VAR noget på ørene allerede den første gang de blev ”undersøgt”, det er jeg overbevist om, men Lucas blev desværre ikke tjekket med det rette udstyr. Lucas var selvfølgelig meget lille, og det er forståeligt at lægen gerne ville se tiden an. Men det har kostet dyrt i nattesøvn og ømme ører, og det ville jeg ønske, at han havde været undgået at døje med så længe.

Dette indlæg er allerede blevet langt, så historien om, hvordan det gik hos ørelægen, da Lucas var 8 måneder, vil jeg fortælle på mandag. Vi endte nemlig med at få en ret dårlig nyhed, og en tid til dræn inklusiv fuld narkose allerede dagen efter undersøgelsen.

 

Tak fordi du læste med!

 

 

Følg bloggen på Facebook her.