Studiestarten går ikke som håbet

Jeg startede på socialrådgiveruddannelsen den 24 august, og jeg var så klar til at give studiet en skalle. Jeg ville læse det vi skulle, så jeg kunne komme forberedt til alle forlæsningerne. Men virkeligheden er en lidt anden, og jeg knokler for at følge med i timerne. 

Lucas startede i vuggestue, et par uger inden mit studie begyndte. Min bekymring lå på, om han kunne nå at blive indkørt og føle sig tryg i vuggestuen, inden den nye hverdag for alvor trådte i kraft. Helt ærligt, så havde jeg ikke skænket den såkaldte ”vuggestue-pest” ret mange bekymringer, men bøjer mig i støvet – vuggestuebakterierne er blevet et problem for os.

Han slæber samtlige sygdomme med hjem, og vores lille mus er så hårdt ramt, at han også smitter mor og far. Udover sygdom er han ved at gennemgå et udviklingsspring, og det trækker altså også tænder ud. Vores nattesøvnen er en by i Rusland for tiden, da han ofte vågner op, og har svært ved at finde ro igen. Vi har først held med at få ham tilbage til drømmeland, når han kommer ind for at putte i vores seng, hvor han kan sove op af mig. Derefter holder han mig vågen on-and-off resten af natten, hvilket resulterer i, at vi er meget trætte dagen efter!

Alt den sygdom er desværre begyndt, at have konsekvenser for min skolestart. Fordi jeg ikke sover godt om natten, og ofte bliver afbrudt i min søvn, er jeg så træt om aftenen når Lucas sover, og jeg endelig kan komme igang med at læse. Hvis ikke jeg falder i søvn med bogen, er jeg for udmattet til overhovedet at åbne den. Jeg er drænet for energi!

Efterhånden skal jeg også bruge mere end to hænder, til at tælle de dage, hvor jeg var nødsaget til at blive hjemme fra skole. Enten for at nusse om Lucas eller fordi jeg selv har været syg. Som jeg nævnte her, er det nemlig udelukket at farmand holder fri, da han snart skal til den afsluttende svendeprøve, og derfor skal være til sine timer.

Den seneste måned har Lucas haft minimum to sygedage om ugen. I denne uge har han endnu ikke været i vuggestue, han hoster nemlig som en havnearbejder, næsen løber, han har øjenbetændelse og ørene væsker konstant.  På et døgn samler der sig mere ørevoks i hans lille øre, end en fuldvoksen mand har på et helt år tror jeg. Det ser ihvertfald voldsomt ud, lille skat.

Når man selv er udkørt eller syg, er det ikke sjovt, også at skulle tage sig af sit syge barn, samtidig med at siderne fra pensum, jeg mangler at læse, begynder at hobe sig op. Min mor har heldigvis været sød til at hjælpe med at passe ham. Hvis Lucas ikke havde haft sådan en fantastisk mormor, aner jeg ikke hvad jeg havde stillet op.

Det værste er, når jeg er nødsaget til at aflyse med studiegruppen. Det giver mig dårlig samvittighed, især fordi jeg gerne vil være en del af gruppen, og også ønsker at komme med mine input, til de opgaver vi skal fremlægge. Jo mere fravær jeg har i skolen, jo hårdere skal jeg også arbejde for, at skabe sociale relationer til de andre søde piger på mit hold. Når Lucas kræver så meget derhjemme, prioriterer jeg at være hjemme sammen med ham, istedet for at deltage i de aktiviteter, fester og lignende der ligger efter skole, og det må jo give bagslag på et tidspunkt?

Lucas kommer i første række og det vil han altid gøre. Men studiestarten er slet ikke som jeg havde håbet, og det irriterer mig grænseløst, at jeg er kommet bagefter. Det tager også lidt tid, at vænne sig til den nye hverdag, men jeg håber at sygdommen snart vender, så jeg kan få mit overskud til skolen og lektierne tilbage.:-)

Lucas elsker også at være i vuggestue, og det er så synd for ham, at han har så mange dage, hvor han ikke kan komme afsted, på grund af de forskellige sygdomme han skraber til sig.

Her er lidt billeder. De første to er fra i mandags hvor vi var hos lægen. De sidste to er taget i dag, hvor Lucas og mor endnu engang har taget en sygedag..

Tak fordi du læste med. <3

Følg bloggen på Facebook her.