Helt ærligt, nu stopper i!

Er jeg den eneste som har lagt mærke til de mange fuldstændige ligegyldige og tåbelig diskussioner, der for tiden er oppe at vende i medierne, omkring hvordan vi håndterer vores rolle som forældre? Jeg er ærligt talt ved at godt og grundigt træt af det. 

For sådanne opråb, giver mig lyst til at rive mig selv lidt i håret, og råbe ud til forældrene bag skærmen, at de ikke ødelægger deres børn ved at give dem et smækkys eller kalde dem for deres lille prins eller prinsesse.

Senest er det nemlig de to ting, som jeg specielt har lagt mærke til. Klummen: “Stop nu med at kalde jeres døtre for prinsesser” og artiklen:  Amerikansk psykolog advarer mod at kysse dine børn på munden” har floreret vildt på nettet og givet anledning til store diskussioner.

Og hvorfor må vi lige pludselig ikke kysse vores børn eller kalde dem for prinsesse? Jo, ser du kys på børns læber kan være “stimulerende og give anledning til seksuel forvirring”, og frasen prinsesse skaber ansvarsløse døtre, som med “grundløs selvtillid” regner med at de kan klare sig udelukkende på deres udseende.

Begge har hurtigt sat en heftig debat i gang, og flere ryster på hovedet over deres tilkendegivelser. Eksperter har kommenteret artiklerne og sagt, at børn aldrig ville koble kys til seksualitet, da de endnu ikke forstår, hvad sex er,  at omsorg og kærtegn er essentielle for  vores kære smås udvikling, at det ikke skader at kalde sin datter for prinsesse, og at vi går for langt i forhold til, hvad vi synes er et problem.

Udtalelser som jeg modsat advarslen og klummen kan nikke genkendende til. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg ikke tror på, at der er nogen seksuelle undertoner i et par tantekys på munden, ej heller, at Villads bliver mindre selvstændig af at blive kaldt prins.

Jeg både kysser og overdynger Villads med søde ord, og jeg ved at Daniella også overdøser Lucas med kærlighed, kram og kys. Jeg har aldrig skænket det nogen tanke, at det skulle være forkert, og det mener jeg stadig ikke at det er.

Min opfattelse er, at det er rigtigt vigtigt, at vise vores børn, hvor meget vi elsker dem – både med ord og handlinger. Og så længe vi selv opfatter tantekysset som en helt naturlig del af det, er der for mig ingen alarm!

Jeg er selv vokset op i en familie, hvor det var helt okay, at give hinanden et kys på munden, og jeg har altid set det, som en helt naturlig og kærlig del af min opvækst. En bekræftigelse i at jeg var elsket. For jeg ved med sikkerhed, at det var derfor, og helt uden bagtanker, at vi kyssede og krammede hinanden, og jeg har aldrig følt, at det var akavet.

Der er ikke en rigtig måde at være en god forælder på. Vi vælger alle den vej, som vi mener vil fungere  bedst for vores små poder. Hvordan vi taler til dem, og hvordan vi handler foran dem. Jeg er den opfattelse, at alle børn ikke skal behandles ens, og jeg er sikker på, at netop du ved, hvad der fungerer for dit barn.
Jeg vil blive ved med at dele ud af min kærlighed til min lille prins. Kys og det hele. Og jeg føler mig altså ikke som en dårlig mor af den grund.

Tak, fordi du læste med. Er du enig i klummen og artiklens budskab, eller blev du provokeret ligesom jeg?

Følg bloggen på Facebook her.