3 nye bisser og en træt mor

Jeg havde faktisk et helt andet indlæg på tegnebrættet i dag, men jeg kan ligeså godt være realistisk. Jeg føler mig ikke oplagt lige nu, til at lave et inspirerende blogindlæg. Det ville kræve litervis af kaffe, og jeg bryder mig virkelig ikke om smagen af kaffe, så dét kommer ikke til at ske! I stedet vil jeg skrive om noget der fylder meget i min hverdag lige nu!

Sandheden er den, at jeg er træt og mit energi niveau lige nu, ligger ret langt nede i kulkælderen. Lucas har nemlig været en pyllermus de seneste (mange) dage, og han har krævet alt min energi i sine vågne timer. Han tager virkelig korte lure, og det er hårdt hele tiden at være på, uden et lille break i løbet af dagen. Da han sov til formiddag i sin barnevogn, var jeg så søvnig, at jeg valgte selv at hoppe under dynen. Selvfølgelig vågnede han, lige som jeg havde lagt mig rigtig godt til rette. Jeg gik ned, trillede rundt i området, fik ham til at sove, og jeg lagde mig tilbage i seng. Men lige som jeg lukkede øjnene, begyndte han at rumstere nede i vognen, efterfulgt af gråd i babyalarmen, og jeg måtte skynde mig at komme banditten til undsætning. Det lykkedes endnu engang, at få ham til at sove, og jeg tænkte, at tredje gang måtte være lykkens gang. Derfor så jeg mit snit til, endnu en gang at ligge mig i sengen. Men jeg tog fejl, for ligesom jeg var kommet til drømmeland, kaldte Lucas igen på sin mor. Der var gået en lille time, inden jeg opgav, at få ham til at sove mere. Alt i alt blev det ikke til meget søvn for min lille skat og jeg kunne også vinke farvel, til min meget tiltrængte lur. I stedet drog vi ud for at handle, imens mor her var i en zombielignende tilstand!

Man bliver nemlig træt i hele kroppen, når baby ikke vil samarbejde. Det gør jeg ihvertfald, og jeg finder det dybt frustrerende, at rende rundt med en skrigende baby på armen, uden at kunne stille noget op. Han vil ikke rigtig spise, lege eller sove, men han laver ikke vrøvl for ingenting. Der er nemlig en årsag til galskaben, for han er ved at “gro” noget der må være verdens største fortand i overmunden. Fortandens makker brød igennem for flere uger siden, og han er mere generet i denne omgang, den har også været under vejs længe. Som om at det ikke er nok, er der også to tænder på vej i undermunden. Der sker altså ting og sager inde i den lille mund, og der er bestemt ikke noget, at sige til at min lille skat har ondt i gummerne. Jeg ville ønske, at babyer fik hele deres tandsæt på én gang! Det skærer i mit hjerte, når han græder utrøsteligt, og hvis jeg kunne, tog jeg alle hans smerter på stedet!

Jeg smører med en gummmegel fra apoteket, der hedder Afta Med. Den er virkelig guld værd, når der er tænder på vej. Når han får smurt gummerne, bliver han beroliget og kan slappe lidt af. Vi havde den ikke med til Sjælland i weekenden, og jeg bankede mig selv i hovedet, over hvor ærgeligt det var, at den ikke var kommet med i tasken. På Sjællanf vågnede han omkring 10 gange begge nætter, og nattesøvnen bliver som regel en my bedre, hvis han får smurt lidt gel på det ømme område i munden.

Det hjælper ham også at amme. Når han ammer, kan jeg tydeligt mærke, om han har tænder på vej eller ej. Han sutter på en helt bestemt måde, han bider ikke, men han bruger brystvorten til at gnubbe de ømme gummer på. Når han vågner om natten, skriger han fuldstændig utrøsteligt og jeg kan intet stille op. Det har i måske læst om her, hvor jeg også fortalte, at projekt ammestop var udskudt. Vi ammer ca 2 gange om natten, i disse dage hvor tænderne er på vej, og også 1-2 gange i løbet af dagen. Det irriterer mig lidt hver gang, at jeg lægger ham til, fordi jeg netop var så fast besluttet, på at det skulle være slut med amningen. Jeg føler ikke, at der kommer så meget ud, når han spiser hos mig, så jeg tæller det ikke med som et rigtigt måltid. Derimod giver det ham en ubeskrivelig ro, det giver tryghed, og så gætter jeg på, at det også smertelindrer gummerne når han sutter. Vi ammer langt fra så ofte som vi plejede, og jeg tror, at det er fint at vi trapper lige så stille ned. Nætterne er allerede blevet lidt bedre, og han er begyndt at sove flere sammenhængende timer, end han har gjort de seneste måneder. Jeg er stadig fast besluttet på, at stoppe amningen så snart Lucas er klar til det, og der ikke er noget der driller ham.

Lige nu skal han have alt den tryghed og kærlighed af mig, som han efterspørger. Det er stort set hele dagen igennem, at han vil op og hænge på mig, og så gør vi det. Jeg har ingen ting nået, jeg har ikke været i bad eller fået ryddet op, vi fik rester til aftensmad i aftes, og  da vi gik over og handlede, var jeg stadig iført afslapningstøj og makeup fra i forgårs.. Det er desværre ikke kun tænderne, der plager vores lille mus. Han er også ved at gennemgå et udviklingsspring, og vi har i den grad besøg af en farlig Tiger herhjemme. Det vil jeg skrive mere om, når Lucas og mor har fået noget søvn og jeg har fået ordnet lidt af det, der halter herhjemme, som feks. vasketøj, opvask og et bad til mig! 🙂

De seneste dage har vi også været sammen med en masse dejlige mennesker. Vi var jo hos min svigerfamilie i weekenden, og lige da vi kom hjem, kom min søster og overnattede. I går kom min bedste veninde også og sov, så det er faktisk længe siden, at jeg har været alene. Jeg har ikke haft tid til, at lukke mig ind i min helt egen bobble. Det har jeg ellers brug for ind i mellem, for at lade op, og det kan også være medskyld til, at jeg føler mig lidt ekstra træt nu. Heldigvis har jeg fået lidt hjælp af svigerfamilien, min søster og veninde, der alle har været søde til at give en hånd med, og for eksempel tage Lucas om morgenen, så jeg kunne indhente lidt søvn.

Som i måske kan forstå, så kræver Lucas alt min eneri lige nu. Det er mig en gåde, hvordan jeg finder kræfterne frem, på trods af manglende søvn og minus på afslapningskontoen. Men på en eller anden måde, lykkedes det alligevel at finde overskud til Lucas, uanset hvor træt og udkørt jeg er. Når han endelig går omkuld, ligner jeg mest af alt en smadret sæk kartofler, der er gået omkuld på sofaen. Ovenpå en hel dag med konstant gråd og en 10 kg tung baby på armen, så føler jeg, at jeg har løbet et marathon. Eller ihvertfald et halv-marathon. 😀 Det er hårdt at være “alene-mor” når min lille skat, er ramt af tandfrembrud med hele 3 tænder på vej, og oveni i hatten er ved at gennemgå et vigtigt trin i sin udvikling. Men jeg klarer det, fordi jeg er hans mor og fordi min kærlighed til Lucas overskygger alt. Jeg vil gøre alt for ham, ganske enkelt. Heldigvis giver han mig også en masse dejlige kram for tiden, og når han knuger sig helt tæt ind til mig, glemmer jeg alt om gråd og søvnmangel. I stedet suger jeg øjeblikket til mig, og nyder den ubeskrivelige kærlighed der er i mellem os. <3

 

Tak fordi du læste med! Kan du nikke genkendende til min situation? Trækker det også tænder ud, når dit barn er ved at “gro” tænder? Og hvad gør du, for at hjælpe barnet igennem de  grådfyldte nætter?

Følg bloggen på Facebook her.