Sidder en god mor i brysterne?
Kort tid efter at graviditeten blev offentliggjort, blev jeg spurgt af en veninde, om jeg ønskede at amme. Og i så fald, hvor længe jeg ville amme mit barn. Jeg kan huske, at jeg blev lidt paf over spørgsmålet, for jeg må blankt erkende, at jeg faktisk ikke havde gjort mig de store overvejelser omkring det at amme.
Ubevidst tænkte jeg, at jeg skulle amme, da jeg ser det som en meget naturlig ting, men i bund og grund vidste jeg ikke ret meget om amning. Min venindes spørgsmål fik sat gang i en masse tanker, så jeg researchede på nettet, og læste afsnittet om amning i min bog om graviditet og fødsel. Jeg slugte det råt, og jeg syntes, at det var godt, at få lidt mere kendskab til emnet. Det kom bag på mig, at nogle skulle kæmpe for at få amningen op at køre.
Amning giver en god hud-til-hud kontakt, der skulle give en rigtig god tilknytning til mit barn. Derudover giver det min baby den optimale næring, da min egen mælk er tilpasset præcis til min baby og hans behov. Og så skulle det nedsætte risikoen for allergi senere i livet. Sidst men ikke mindst, er det den billigste løsning! Fri mælkebar fra mine egne bryster koster gratis. Og så er det mest praktisk, det kræver nemlig ingen forberedelse at hive basen frem. Når baby bliver sulten, kan man amme hvor som helst og når som helst, hvilket er fuldstændig fantastisk i min optik.
Der er også nogle fordele ved at give sin baby sutteflaske med modermælkserstatning. Det er ikke nødvendigt at tænke over, at alt hvad du indtager, går direkte videre i babys mave, og dermed er det også muligt at tage en drink (eller flere) hvis dette behov skulle opstå. Når du giver flaske, ved du også præcis hvor meget mælk han har spist, og derfor skal man aldrig tvivle på, om han er sulten, eller får hvad han skal have. Sidst men ikke mindst, sover de fleste flaskebørn bedre end ammebørn, da erstatningsmælk som regel mætter i længere tid, og babyen desuden ikke vågner unødvendigt for at få en tår “hyggebabs.”
Der er altså fordele og ulemper ved begge dele, og også mange flere, end dem jeg har beskrevet her. Dette er blot de punkter, som vægter højest for mit vedkommende. Min holdning var og er stadig den, at der klart er flest fordele ved at amme. Svaret blev også, at jeg gerne ville amme, og helst til min søn var minimum 8 måneder og gerne til han fyldte 1 år, ligesom Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Jeg ser det som sagt, som værende en helt naturlig ting, at en mor ammer sit barn, hvis muligheden er der. Dermed ikke sagt, at man skal amme for enhver pris, det er nemlig vigtigt at have sig selv og sit hjerte med i amningen. Hvis man af den ene eller anden årsag, vælger at give flaske fremfor at amme, så har jeg fuld respekt for det. Jeg er sikker på, at alle mødre gør det, der er bedst for dem og deres barn. Man skal huske på, at en god mor ikke sidder i brysterne, og det er vigtigt for mig at få slået fast! Jeg håbede blot, at jeg kunne amme min søn. Des længere jeg kom i graviditeten, des mere sikker blev jeg på, at amning var det rigtige og naturlige valg for os. Det kunne jeg mærke i hjernen og i hjertet. Men i den grad også i brysterne, der var ved at springes, og som føltes meget klar, til at han skulle komme ud og sutte løs.
Jeg var lidt nervøs for, om det gjorde så ondt, som man hørte i skrækhistorierne. Jeg synes, at det lød lidt foruroligende, når jeg fik at vide at jeg skulle skrubbe mine brystvorter med en tandbørste, så de var hærdede, til når amningen skulle op at køre. Jeg valgte at trodse det råd, og bad til at min søn ville skåne mig for de helt store smerter.
Jeg ville kæmpe for amningen, og jeg kunne mærke på mig selv, at det ville føles som et “tab” for mig, hvis jeg ikke kunne få amningen til at fungere. Desværre og stik imod mine drømme og forventninger, så endte amningen ud med at blive en lang og sej kamp. En af de nærmeste dage, vil jeg naturligvis komme med en opfølgning på dette indlæg, hvor i kan læse om vores kamp for amningen, der bogstavelig talt kostede blod, sved og tårer.
Hvilke overvejelser gjorde du dig, omkring om dit barn skulle ammes eller have flaske? Læg gerne en kommentar, det er så hyggeligt at læse jeres historier!<3
Tak fordi du læste med.
Følg bloggen på Facebook her.
Havde håber på at amningen kunne fungere her. Desværre var min søn så sulten at han fra fødslen fik suppleret med flaske da min mælk ikke var løbet til endnu. Han fandt hurtigt ud af, at det var lettere at få mad igennem flasken, hvor han ikke skulle arbejde så meget for det, så han skreg når jeg lagde ham til brystet. Beslutningen blev taget efter to uger, det var ikke det værd at have en baby der var ked af det hver gang han skulle spise, så jeg stoppede med at amme, men pumpede ud til ham i 4 uger, suppleret med erstatning. Det gjorde ondt at tage beslutningen, men den dag i dag, er jeg så glad for beslutningen om at give flaske, sikke en frihed jeg har. Dog håber jeg at amningen kan lykkes med de næste børn. Kærlig hilsen mortilw ☺️