SOLSTRÅLER OG SPONTAN SHOPPELYST

Sidder en god mor i brysterne?

Kort tid efter at graviditeten blev offentliggjort, blev jeg spurgt af en veninde, om jeg ønskede at amme. Og i så fald, hvor længe jeg ville amme mit barn. Jeg kan huske, at jeg blev lidt paf over spørgsmålet, for jeg må blankt erkende, at jeg faktisk ikke havde gjort mig de store overvejelser omkring det at amme.

Unavngivet

Et billede fra min graviditet, hvor amning fyldte i mine tanker.

Ubevidst tænkte jeg, at jeg skulle amme, da jeg ser det som en meget naturlig ting, men i bund og grund vidste jeg ikke ret meget om amning. Min venindes spørgsmål fik sat gang i en masse tanker, så jeg researchede på nettet, og læste afsnittet om amning i min bog om graviditet og fødsel. Jeg slugte det råt, og jeg syntes, at det var godt, at få lidt mere kendskab til emnet. Det kom bag på mig, at nogle skulle kæmpe for at få  amningen op at køre.

Amning giver en god hud-til-hud kontakt, der skulle give en rigtig god tilknytning til mit barn. Derudover giver det min baby den optimale næring, da min egen mælk er tilpasset præcis til min baby og hans behov. Og så skulle det nedsætte risikoen for allergi senere i livet. Sidst men ikke mindst, er det den billigste løsning! Fri mælkebar fra mine egne bryster koster gratis. Og så er det mest praktisk, det kræver nemlig ingen forberedelse at hive basen frem. Når baby bliver sulten, kan man amme hvor som helst og når som helst, hvilket er fuldstændig fantastisk i min optik.

Der er også nogle fordele ved at give sin baby sutteflaske med modermælkserstatning. Det er ikke nødvendigt at tænke over, at alt hvad du indtager, går direkte videre i babys mave, og dermed er det også muligt at tage en drink (eller flere) hvis dette behov skulle opstå. Når du giver flaske, ved du også præcis hvor meget mælk han har spist, og derfor skal man aldrig tvivle på, om han er sulten, eller får hvad han skal have. Sidst men ikke mindst, sover de fleste flaskebørn bedre end ammebørn, da erstatningsmælk som regel mætter i længere tid, og babyen desuden ikke vågner unødvendigt for at få en tår “hyggebabs.”

Der er altså fordele og ulemper ved begge dele, og også mange flere, end dem jeg har beskrevet her. Dette er blot de punkter, som vægter højest for mit vedkommende. Min holdning var og er stadig den, at der klart er flest fordele ved at amme. Svaret blev også, at jeg gerne ville amme, og helst til min søn var minimum 8 måneder og gerne til han fyldte 1 år, ligesom Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Jeg ser det som sagt, som værende en helt naturlig ting, at en mor ammer sit barn, hvis muligheden er der. Dermed ikke sagt, at man skal amme for enhver pris, det er nemlig vigtigt at have sig selv og sit hjerte med i amningen. Hvis man af den ene eller anden årsag, vælger at give flaske fremfor at amme, så har jeg fuld respekt for det. Jeg er sikker på, at alle mødre gør det, der er bedst for dem og deres barn. Man skal huske på, at en god mor ikke sidder i brysterne, og det er vigtigt for mig at få slået fast! Jeg håbede blot, at jeg kunne amme min søn. Des længere jeg kom i graviditeten, des mere sikker blev jeg på, at amning var det rigtige og naturlige valg for os. Det kunne jeg mærke i hjernen og i hjertet. Men i den grad også i brysterne, der var ved at springes, og som føltes meget klar, til at han skulle komme ud og sutte løs.

Jeg var lidt nervøs for, om det gjorde så ondt, som man hørte i skrækhistorierne. Jeg synes, at det lød lidt foruroligende, når jeg fik at vide at jeg skulle skrubbe mine brystvorter med en tandbørste, så de var hærdede, til når amningen skulle op at køre. Jeg valgte at trodse det råd, og bad til at min søn ville skåne mig for de helt store smerter.

Jeg ville kæmpe for amningen, og jeg kunne mærke på mig selv, at det ville føles som et “tab” for mig, hvis jeg ikke kunne få amningen til at fungere. Desværre og stik imod mine drømme og forventninger, så endte amningen ud med at blive en lang og sej kamp. En af de nærmeste dage, vil jeg naturligvis komme med en opfølgning på dette indlæg, hvor i kan læse om vores kamp for amningen, der bogstavelig talt kostede blod, sved og tårer.

 

Hvilke overvejelser gjorde du dig, omkring om dit barn skulle ammes eller have flaske? Læg gerne en kommentar, det er så hyggeligt at læse jeres historier!<3

Tak fordi du læste med.

Daniella

Følg bloggen på Facebook her.

12

  • Karina

    Havde håber på at amningen kunne fungere her. Desværre var min søn så sulten at han fra fødslen fik suppleret med flaske da min mælk ikke var løbet til endnu. Han fandt hurtigt ud af, at det var lettere at få mad igennem flasken, hvor han ikke skulle arbejde så meget for det, så han skreg når jeg lagde ham til brystet. Beslutningen blev taget efter to uger, det var ikke det værd at have en baby der var ked af det hver gang han skulle spise, så jeg stoppede med at amme, men pumpede ud til ham i 4 uger, suppleret med erstatning. Det gjorde ondt at tage beslutningen, men den dag i dag, er jeg så glad for beslutningen om at give flaske, sikke en frihed jeg har. Dog håber jeg at amningen kan lykkes med de næste børn. Kærlig hilsen mortilw ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina A

    Jeg havde aldrig givet flasken en tanke, for amme det skulle jeg da… Men Nalina blev født med ganespalte og så havde jeg intet valg, hun skulle være flaskebarn, da det ville være alt for hårdt for hende at spise ved mig.
    På trods af nye kæmpe bryster , kom der ikke det der lignede mælk ud af dem ligegyldig hvor ofte jeg sad med ‘malkemaskinen’ .. Vores hårde start på hendes liv, tror jeg spillede en stor rolle for at mælken ikke løb til. Idag kan jeg stadig få lidt ondt i maven over ikke at kunne amme mit barn, eller bare give mit mælk. Men tingene bliver ikke altid som man læser i bøgerne eller på nettet . Men en glad baby og følelsen af at være en god mor er der stadig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Jeg vidste at jeg ville amme fra testen viste positiv. Det var heldigvis ikke en kamp at få det til at køre, men måtte alligevel opgive da min søn var 3 måneder. Jeg havde mælk nok og han ville gerne spise hos mig, men desværre var min mælk meget tynd, så da han ikke tog nok på, skulle jeg supplere med erstatning. Til sidst skulle han have så meget erstatning pga. han ikke tog nok på, at jeg kun ‘måtte’ amme ham én gang om dagen – hvilket resulterede i at min produktion stoppede. efter jeg stoppede helt med at amme, tager han nu på – han er stadigvæk en lille fyr, men følger sin egen kurve. Han vejede 3.220 g ved fødslen, født 4 dage efter termin, så han var lille fra starten. Følte mig virkelig som en dårlig mor da jeg stoppede med at amme, men har accepteret det nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er en af dem hvor amningen kiksede.. Og det var allerede efter 4 dage.. Iben faldt simpelthen i søvn ved mit bryst og blev ikke mæt – ville derfor ikke sove mere end 10-15 min ad gangen..

    Har senere måtte læse mig til at nedløbet af mælken kan blive “ødelagt” når man ikke selv kan føde moderkagen (som det var tilfældet ved min fødsel) det var der bare ingen på hospitalet der havde fortalt mig! Er du gal hvor var jeg tosset over ikke at have fået den information.. Jeg følte mig som jordens dårligste mor fordi jeg ikke “tog kampen” men valgte at Iben ville have bedre af en mor med overskud og en flaske i hånden, end med at få babs af en grædende mor.. Idag er jeg ikke i tvivl om at jeg tog den rigtige beslutning for os alle – at droppe kampen og i stedet malke ud de første 5 uger for at lette fordøjelsen.. Vi fik et helt andet barn efter de dage, og vi har heldigvis stadig verdens gladeste Iben ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg vidste fra det sekund at der var to streger på graviditetstesten, at jeg ville amme min baby. Jeg glædede mig faktisk igennem hele graviditeten til at skulle opleve den der nærhed med mit barn – som alle mødre havde fortalt mig om. I begyndelsen af marts fødte jeg så vores første barn – en lille pige – og hun blev naturligvis lagt til med det samme. Det gik fint på hospitalet og mælken løb til 3-4 dage efter fødslen. Allerede efter 2 dage var mine brystvorter suttet skæve. Jordemoderen på barselsgangen sagde at jeg skulle få hende til at sutte anderledes, så hun fik fat i hele vorten. Jeg forsøgte for kunne jo godt mærke at det begyndte at svie og gøre ondt, når hun suttede. Der gik hul på begge mine brystvorter i løbet af den første uge. De blødte hver gang jeg ammede hende og det gjorde så MEGA ondt som jeg aldrig har oplevet noget lignende. Fødslen gjorde mindre ondt, synes jeg, fordi man jo skulle igennem smertehelvedet 10-12 gange om dagen med sådan en lille sulten baby. Da vores datter carvar 15 dage gammel blev vi indlagt på neonatalafdelingen fordi hun ikke havde taget nok på. Vi var indlagt med hende i 4 dage, hvor hun fik mad igennem sonde det første døgn og jeg skiftevis ammede og pumpede mælk ud for at øge min mælkeproduktion. Vi var fulde af optimisme da vi kom hjem feafra hospitalet for NU virkede den der amning bare. Troede vi. På hospitalet fik jeg ammebrikker for at få min datter til at få bedre fat om brystvorten (og for at få dem til at hele), hvilket fungerede super. Efter en uge eller to hjemme begyndte problemerne igen. Min datter begyndte at blive sur og vred sig når jeg ammede hende, hvilket gjorde amningerne til et helvede! Hun græd og jeg trøstede hende og forsøgte at få hende til at tage fat igen. Jeg følte det som om at hun ikke kunne sutte mælken ud, men anede ikke hvordan jeg skulle gøre.
    Da hun var 7 uger ringede jeg efter min sundhedsplejerske fordi jeg havde mistanke om at hun ikke havde taget nok på igen. Jeg havde (desværre) ret. Sundhedsplejersken så hvordan vores amning var og hun trøstede mig. Jeg havde faktisk grædt under alle hendes tidligere besøg og hver gang var det pga amningen! Jeg erkendte at det var vigtigere at min datter blev mæt end at få amningen til at blive bedre. Så fra hun var 7 fik hun min udpumpede mælk på flaske og modermælkserstatning som supplement. Jeg pumpede ud 4-5 gange i døgnet indtil hun var 12 uger. Til sidst var jeg så træt af mine bryster og den brystpumpe, så min kæreste sagde en aften “hvorfor stopper du ikke bare med at pumpe ud?”. Det gjorde jeg så.
    Amningen blev aldrig det eventyr som jeg havde forestillet mig. Jeg kan stadig græde over det. Min datter er nu 16 uger og hun er tyk og dejlig! Jeg skammer mig nogle gange over at hun får flaske når vi er ude og andre spørger hvorfor jeg ikke ammer. Jeg ville gøre hvadsomhelst for at have fået det til at fungere men samtidig har jeg aldrig været så presset i hele mit liv som da jeg ammede fuldtids. Jeg var totalt stresset over om jeg mon sov nok, spiste nok, drak nok, var glad nok osv til at kunne producere mælk til hende. Åhh det var en hård tid! Jeg skulle nok have stoppet med at amme tidligere – set i bakspejlet – men jeg følte det som et kæmpe nederlag at give op.
    Næste gang skal jeg have hjælp til at få babyen til at tage ordentligt fat fra begyndelsen, så jeg undgår sår. Jeg tror at det var skyld i at det aldrig blev godt. Nu er jeg meget klogere og glæder mig til at skulle amme igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Jeg tænkte faktisk ikke særlig meget på amning under min graviditet.
    Kan huske at min jordemoder gav mig nogle papirer, første gang jeg var deroppe. Et af spørgsmålene var “Hvad forventer du af amning?” Øhhh.. Pas? Jeg ville da amme hvis jeg kunne – for man har jo hørt at det er det bedste for babyen. Men hvis jeg ikke kunne så gjorde det mig ikke noget..
    Vi har været SÅ monster heldige! 7-9-13, så har vi slet ikke haft problemer med amningen.. Jeg ammer stadig, på snart 9.måned, og er rigtig glad for det. Jeg synes at det er det hyggeligste i verden. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catharina

    Interessant indlæg.
    Jeg har en søn på snart 1,5 år. Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om amning under graviditeten. Jeg tænkte bare, at det skulle jeg da.
    Havde hørt lidt om andres vanskeligheder, og var også forberedt på, at det kunne gøre ondt. Men jeg var ikke forberedt på den kamp som det blev for os. Den bestod virkelig af blod, sved og rigtig mange tårer.
    En måned holdt jeg ud, og så gik vi over til flasken. Det var den bedste beslutning 🙂 Slut med sår, smerter og gråd. Ja tak til søvn, far som kunne tage over og mor som kunne få lidt tid for sig selv…
    Jeg overvejer rigtig meget om barn nr. 2 (en gang) skal have flaske fra starten. Det smertehelvede og forløbet iøvrigt skal jeg IKKE igennem igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BANDITTERNE

      Hej Cathrina. Tusind tak for din kommentar, dejligt at du vil læse med! 🙂 Det er nemlig fuldstændig vanvittigt, så hårdt det kan være at få amningen op at køre! Jeg var glad for at have læst lidt om det inden, så jeg var forberedt på at det kunne blive en kamp. Jeg tænkte også nogle gange, at nu kastede jeg håndklædet i ringen. Jeg hang i, men jeg har fuld respekt for de der vælger flasken. Det må også være dejligt at farmand kan hjælpe, det punkt glemte jeg 😀 Jeg er glad for at høre, at i fandt frem til den rette løsning for jer, og forstår fuldt ud hvis du ikke “orker” det ræs med den næste.:) Rigtig godt aften. Knus Daniella

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg mener bestemt heller ikke man skal amme for en hver pris. Jeg mente også at jeg da selvfølgelig skulle amme vores søn og da jeg efter 4 uger måtte opgive, var det svært at acceptere. Jeg gik også igennem en masse tåre og græd flere gange om dagen når jeg lagde ham til. Det stressede mig enormt og påvirkede også Nicolai. Da jeg efter 4 uger valgte flasken som supplement og hurtigt mærkede en kæmpe forskel på både ham og mig selv, var det rigtige valg helt klart at tage flasken fuld tid. Han er nu knap 8 uger gammel og jeg er rigtig glad for vores valg. Han og ikke mindst mig selv har fået en helt anden ro. Jeg tror man skal passe på med at presse sig selv for meget og for længe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BANDITTERNE

      Hej Louise. Tusind tak for din besked og tillykke med din søn! 🙂 Du har ret i at man virkelig ikke skal amme for en hver pris, en god mor sidder ikke i brysterne. Jeg er ked af at høre, at i også havde en gård start. Jeg måtte også indimellem knibe en tåre, når min søn skreg og skreg fordi han ikke kunne få fat ( på trods af suttebrikker ) amning skal være en hyggestund for mor og baby, og ikke stressende. Og hvis det ikke fungere af den ene eller anden årsag, er det bedre at give flaske. Det vigtigste er at mor og barn er glade. Dejligt at jeres dreng er tilfreds, mæt og glad. Det er jo det der betyder noget i sidste ende! God aften, knus Daniella

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Renée

    Fik min søn i Januar 2015, fuldammede ham til han var 4 mdr og ammer ham stadig i dag, suppleret med grød/mos. Er en af de heldige hvor amningen har kørt lige fra starten Nyder den stille stund hvor han spiser og man har en særlig kontakt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • BANDITTERNE

      Hej Renee, tak for din besked. 🙂 Hvor er det dejligt at amningen bare kørte/køre derudaf! Skønt med en god ammehistorie.<3 Vi hang også i, og fik det faktisk op at køre. Ammede også fuldt ud til han var 4 mdr, nu er han snart 10 mdr og får stadig indimellem. Elsker den hyggelige ammestund. Rigtig god aften, og tak fordi du læser med! 🙂 Knus Daniella

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

SOLSTRÅLER OG SPONTAN SHOPPELYST