Det skete bare ikke!

Villads er i strygende humør i denne uge. Han bliver så stor. Han griner helt ned i maven, danser vildt, giver high-fives og krammere og styrter rundt som om, at han ejer hele verden. Det er så dejligt at se, og han er den sjoveste lille gut.
En af Villads favorit lege for tiden er “krig” – alle former indenfor genren faktisk: Boldkrig, skududvekslinger og fangeleg. Fællesnævneren for alle disse er, at han ikke synes, at der er noget sjovere end, når mor eller far får et pletskud lige i panden, og han er ikke bleg for at vise det. Sidste dag grinte han så højt og længe, at han knækkede sammen og knap kunne holde sig oprejst:D

Det sprudlende humør varer dog ikke altid døgnet ud, og for tiden er han ikke altid så let at få ind i drømmeland. Jeg giver hans hjørnetænder skylden, som for tiden er lige på nippet til at bryde igennem.

I går havde jeg lige netop puttet ham, givet mig selv en mental highfive og var allerede indstillet på at skulle slænge mig på sofaen, da det værste skete…

BUM. Og så lå min telefon på gulvet med en skærm slået i tusindevis af stykker. Og endnu værre. Efterfulgt af et kæmpe VRÆL.

Når jeg tænker over det, er faktisk nærmest mest overrasket over, at den ikke er gået i stykker før. Jeg vidste jo godt, at det ville ske før eller siden. For jeg er ikke ligefrem den mindst klodsede eller mest forsigtige type, og telefonen har overlevet værre fald end dette. Jeg havde sagt til mig selv ti+ gange, at jeg skulle huske, at få sat panserglas på igen, men glemsom er jeg også, så det fik jeg heller ikke liiige ordnet. Så typisk.

Telefonen er så smadret, at jeg næsten får splintre i fingrene i mine ihærdige forsøg på, at bevæge mig rundt på Instagram. Det er lige på grænsen til ynkeligt.

Det er sjovt – og også skræmmende, hvordan man lige pludselig mærker, hvor afhængig man er af dette lille apparat. Hele ens liv er jo plottet ned i den tingest.

Heldigvis er det jo kun skærmen som er røget en tur, og jeg skal da også allerede ned og få den repareret i dag. Denne gang må jeg vidst hellere også få sat panserglas på 😀

Tak, fordi du læste med 🙂 Hvordan har du det med mobilen, er den lige så uundværlig, som den er for mig?