Legemad og små køkkenredskaber

Derfor har vi pjækket i dag

image

Lucas har haft nogle dårlige dage i vuggestuen i denne uge. Han plejer ellers at hygge sig helt vildt dernede og det er første gang, at pædagogerne har sagt at han har været en lille ulykkelig umulig-mus.

Han ér også et hængetræ lige for tiden, der bare gerne vil være hos sin moaar. Han gider knap nok at spise, hans humør skifter på et split-sekund fra über glad til dybt ulykkelig, han prøver grænser af, og hans søvn er dårlig og usammenhængende. Men andre ord, min bandit er i udviklings-spring vi har besøg af en farlig tiger herhjemme. 😛 Jeg skrev engang et personligt indlæg om tigerspring og vidunderlige uger her.

Han ville først overgive sig til søvnen kl. 22 i går aftes, shiit det var sent, for han plejer at gå i seng omkring 19.30. Ikke nok med at han ikke ville i seng, så sov han også rigtig dårligt og både Rúni og jeg var inde hos ham mange gange i nat, for at give sutten og berolige ham tilbage til drømmeland. Kl. 4 vågnede han og var meget ked, han ville slet ikke ligge sig ned i sengen igen, så han kom med ind i smørhullet i vores seng, hvor han lagde sig til at sove med det samme. Lille skat.

Der har været en lang periode på et par måneder, hvor han ikke har sovet i vores seng, men dette var 3 gang på en uge. Lige nu har han et stort behov for tryghed, så det skal han selvfølgelig have. <3 Det var dejligt at putte lidt med ham, jeg har savnet at have ham liggende ved siden af mig i sengen, han sov ved mig indtil han blev 7 mdr. og jeg elsker elsker elsker sam-sovning.

Da uret ringede kl. 6 i morges, havde han kun fået 8 timers dårlig nattesøvn. Han var helt umulig at vække, græd og kastede sig tilbage i sengen flere gange, hvor han bare lukkede øjnene og sov videre. Jeg ville lade ham sove indtil han selv vågnede, fordi han helt klart havde brug for lidt mere søvn. Han vågnede kl. 8, vi spiste morgenmad, så lidt tegnefilm og legede lidt, men hans humør var mildest talt ikke det bedste. Jeg besluttede at han (og jeg selv) havde brug for en hjemmedag, så vi pjækkede fra vuggestue og studie. Jeg havde heldigvis en meget kort dag, så jeg gik ikke glip af så meget. Det er dejligt at jeg har muligheden for, at give Lucas en fridag eller hente ham tidligt når studiet tillader det, og det gør det heldigvis ofte, i forhold til et almindeligt 8-16 job. 🙂

Inden farmand kom hjem, fik vi leget, handlet ind og gået en tur i regnen, slappet af til tegnefilm, bagt boller, og leget lidt mere. Selvfølgelig toppet med en masse hysteriske anfald og dejlige kram fra bandittens side. Imens Lucas sov til middag, hyggede jeg med min serie og toast til frokost, som i de gode gamle barselsdage. Det kan jeg nu godt savne, de dejlige dage i langsomt tempo med Lucas<3

image

 

Rúni blev glad, da han kom hjem til nybagte boller, haha han spiste faktisk hele 6 stk. Det var så hyggeligt, at spise eftermiddags boller sammen alle 3. Jeg kan ikke prale med opskriften, det er nemlig bare en pakke færdigblanding fra Amo, det var lige hvad overskudet rakte til i dag. Det dræner mig en lille smule for energi, når Lucas er i spring, han kræver min opmærksomhed 110% imens det står på, og den skal han selvfølgelig også have. Huslige pligter er der altså ikke meget tid til, og når han går i seng er jeg selv så træt, at jeg gerne  vil slappe af og lade op til en ny dag. 🙂

Meeeen nu skal jeg læse op på den undervisning jeg gik glip af tidligere. Jeg falder sikkert i søvn med næsen i bogen, men så har jeg da i det mindste gjort et hæderligt forsøg. 😀

image image

I må have en dejlig aften.

Daniella

 

 

 

Følg bloggen på Facebook her.

1

  • Jannie

    Du beskriver præcis hvordan Allie var hele sidste uge! Først igår fik jeg mit barn tilbage igen og vupti. 2 kindtænder var poppet ud uden jeg vidste det var derfor. Måske Lucas også får tænder?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Legemad og små køkkenredskaber